Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Professor i iransk filologi Kaj Barr, Arthur Christensens efterfølger, skriver helt anderledes om Arthur
Christensens politiske engagement. Han præsenterer Arthur Christensen, som om han havde været en
slags skrivende frihedskæmper under anden verdenskrig:
“For Diktatur af enhver art havde han lige saa ringe sympati som for det af klasseinteresser og
utilsvarende partiparoler udhulede Demokrati. Begge er de i hans Øjne lige kulturfjendske. Og der er
her Grund til at fremhæve, at han under den sidste Krig paa et Tidspunkt, da det var alt andet end
opportunt, i en række Artikler i “Skatteborgeren” (hvortil hans journalistiske virksomhed, ved Tidernes
Ugunst og vel ogsaa i nogen Grad ved en vis Særhed hos ham selv, var blevet henvist) har fældet saare
hvasse Domme over diktaturstaternes voldlige Knægtelse af alle menneskelige Friheder.” 270
Kaj Barr uddyber ikke, hvad han i ovenstående citat mener med: “en vis særhed” hos Arthur
Christensen, og som betød, at Arthur Christensen blev forvist fra Berlingske Tidende omkring 1936.
Den avis han havde skrevet for i mere end tredive år. Men det Kaj Barr kalder “en vis særhed” er
øjensynlig Arthur Christensens uvilje imod demokratiet. Det som historikeren Niels Thomsen i
førnævnte citat kalder en gammelkonservativ, elitær holdning, der ikke så “lyst på folkestyrets evne.”
Men i Arthur Christensens tilfælde er en anti-parlamentarisk holdning ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at han sympatiserer med nazismen. Arthur Christensens mange vrede indlæg i de danske dagblade
og i månedsmagasiner viser, at han ikke hældede til nogen nazistisk anskuelse:
“Den nationalsocialistiske Verdensanskuelse, hvorpaa den nye Magtfordeling i Tyskland hviler, er ikke
blot som enhver kraftig Religion utaalsom, men Intolerance og Fanatisme prædikes og prises.” 271
Ved et tilfælde opdagede jeg, da jeg bladrede i hans upublicerede selvbiografiske notater, som alle er
skrevet på bagsiderne af gamle konvolutter, kvitteringer eller bon’er, at en af siderne var skrevet på
bagsiden af en indbydelse til et foredrag i Dansk National Socialistisk Arbejderparti’s forening.
Indbydelsen var ikke stilet til Arthur Christensen, men det fik mig alligevel til at rette en henvendelse
til Rigsarkivet for at få klarlagt om han figurerede i Bovrup-arkivet, som er primærkilden til det Dansk
270
Barr, Kaj: “Arthur Christensen” s. 79 Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitets Aarsfest
København november 1945
271
Arthur Christensen: “Gammelt og nyt Enevælde” s. 66 Gads Danske Magasin 28. årg., feb. 1934
93
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007