Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

Til gengæld ser det ikke ud til, at valghandlinger i særlig høj grad hører til blandt disse
begivenheder. EU bliver umiddelbart ikke gjort til et stort emne ved de nationale valg, til trods
for at de nationalt valgte politikere skal træffe beslutninger i EU. 85 Heller ikke valgene til
Europaparlamentet giver den store genklang i pressen. 86
Men spørgsmålet er nu, hvad det er, der gør Haider-sagen mere interessant end EP-valg. I det
følgende ses derfor på, hvilke faktorer der spiller ind på omfanget af EU-nyheder, og på hvilke
nyheder der er vigtige nok til at komme i dagens avis.
2.2.3.2. Avisredaktionerne og EU: Nyhedskriterier
Journalisterne fungerer som gatekeepere og lukker kun de nyheder ind i avisen, de mener, har
nyhedsværdi. 87 For at vurdere nyhedsværdien benytter journalisterne sig af en række
nyhedskriterier.
Nyhedskriterierne er meget omdiskuterede, og der er en vis uenighed om den præcise
udformning af kriterierne. 88 De fem mest anerkendt kriterier på de danske
journalistuddannelser er dog: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt. 89
Kriterierne fungerer som en slags ”rygrad,” som journalisten ubevidst bruger til at bedømme
en histories nyhedsværdi ud fra. Desuden fungerer nyhedskriterierne som en slags fælles
arbejdssprog, som journalisterne kan bruge til at argumentere for eller imod en bestemt
historie. 90 Dog må man være sig bevidst om, at det ikke udelukkende er nyhedskriterierne, der
er afgørende for, om en historie når frem til avisens spalter. 91
Ida Schultz observerer, at nyhedskriterierne bruges af alle journalister, og de dermed er
institutionaliserede, men samtidig er de også differentierede. Alle journalister arbejder nemlig
forskelligt med nyhedskriterierne. 92
85 Holzhacker & Römmele 2007: 66-67
86 Campbell 2007, Kevin 2003: 67, 72
87 Se f.eks. White 1950, McQuail 2005: 308.
88 Se f.eks. Esmann 2002.
89 Meilby 2004: 55- 56. Rækkefølgen af kriterierne er ikke et udtryk for rangorden. Wien skriver, at ”den gode
historie skal nærmere forstås som en slags cocktail, der i et passende miks lever op til flest mulige af
kriterierne og i størst mulig ”koncentration”” (Wien 2005: 22). Kriterierne er altså i princippet ligestillede. Se
f.eks. Meilby 2004 for en uddybning af nyhedskriteriernes indhold.
90 Schultz 2005: 47, Meilby 2004: 55
91 Schultz 2005: 197, Hjarvard 1995: 74-75
92 Schultz 2005: 45. Alene fra medie til medie er der stor variation af, hvilke nyhedskriterier man vægter højest.
20