Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

liver, jo mere interessant bliver det også for medierne at beskæftige sig med de andre lande i
EU. Yderligere bør naboerne til dette fællesskab også være interessante. Derfor kan Europa-
journalistikken også sige noget om europæiseringen af de danske medier.
Konkret defineres den samlede mængde journalistik som under delspørgsmål R1, mens
Europa-journalistikkens definition bygger på definitionen i specialets indledende afsnit.
Europa-journalistik er dermed nyheder, hvor et eller flere europæiske lande nævnes mindst to
gange i den første halvdel af den redaktionelle enhed, og hvor historien handler om disse
lande. 192 Såfremt EU, den Europæiske Union eller EU’s institutioner også nævnes i nyheden, vil
nyheden blive betragtet som EU-journalistik, hvis EU nævnes mindst to gange i den øverste
halvdel af nyheden. Undtagelsen er dog, hvis historien har et nationalt fokus og mange
referencer til EU (f.eks. resultatet af en valgkamp og resultatets konsekvenser nationalt).
Af hensyn til en vis form for overskuelighed medtages kun politisk og kulturelt stof. 193
Samtidig er det også interessant at se på, hvilken kontekst de europæiske lande optræder i –
deraf kommer det niende delspørgsmål:
R9: I hvilken kontekst beskrives de omtalte lande - overvejende domesticeret eller europæiseret?
Idéen er at se, om de øvrige lande i Europa dækkes ud fra et dansk fokus, et europæisk fokus
eller om det er mere neutralt i retning af en slags objektiv udenrigsjournalistik. Derfor opstilles
en række kategorier, der ser på om det (1) kun er det pågældende land, der nævnes; om det (2) er det
pågældende land og Danmark; om det (3) er det pågældende land og EU; om det (4) er det pågældende
land og flere andre Europa-lande; om det (5) er det pågældende land og andre; om det (6) er Europa som
helhed; om det (7) er flere lande, der nævnes, hvor ingen af dem er dominerende, eller om det (8) er det
pågældende land og Europa som helhed.
Hvis de lande Europa-journalistikken beskæftiger sig med overvejende relateres til Danmark,
må det se ud til, at Europa-journalistikken er domesticeret – altså kontekst 2 ovenfor.
Omvendt må Europa-journalistikken være overvejende europæiseret, hvis kontekst 6 og 8
bruges. Hvis det pågældende land optræder sammen med EU eller andre Europa-lande
(kontekst 3-4), må dette også ses som en udvikling mod europæisering.
192 Se yderligere om denne definition og eventuelle undtagelser i bilag 4.
193 Se bilag 4.
44