Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

tendens ses for både de lande, der omtales noget og dem, der er dominerende. Dermed ser det
ikke ud til, at observationen fra EU-journalistikken også gælder i Europa-journalistikken. I EU-
stoffet var de mindre omtalte lande nødt til at have en relation til Danmark for at opnå omtale,
mens de store lande var relevante nok i sig selv.
Hvis man udelukkende forstår europæisering som et kvantitativt begreb, ser det dermed ud til,
at de store, vestlige lande får noget mere omtale i de danske aviser. Dækningen af disse lande er
emnemæssigt ganske bred, mens det modsatte ser ud til at være tilfældet for de mindre lande
(særligt dem i det østlige Europa). Dermed kunne man konkludere, at der som ved EU-
journalistikken ser ud til at være en form for horisontal europæisering i forhold til de store
vestlige lande. Undersøges denne europæisering nærmere, ser det dog ikke ud til, at historier fra
de lande, der dækkes i mindre grad, er udsat for en domesticering. Historier fra disse lande ser
umiddelbart ikke ud til at partout skulle relateres til Danmark eller danske forhold for at nå
frem til medierne. Faktisk ser det ud til, at tendensen næsten er den omvendte. Af de tre
grupper af lande er det i gruppen af de dominerende lande, der er længst mellem referencerne
til andre EU-lande, andre lande i Europa eller til Europa generelt. Blandt de lande, der kun
omtales i begrænset omfang, er det langt mere sandsynligt, at det pågældende land nævnes i
sammenhæng med andre EU-lande, andre lande i Europa eller Europa generelt. 363 Af dette kan
udledes, at historier fra de dominerende lande ikke skal sættes ind i en større kontekst for at
være forståelige. De mindre omtalte lande skal til gengæld relateres til Europa/EU på en eller
anden måde for at have relevans. Derfor vurderes det, at både historie fra de meget omtalte og
de mindre omtalte lande i Europa-journalistikken ser ud til at være forholdsvist europæiserede.
4.3.3. Europa vinkles
Vinklingen er en af de kategorier, hvor det tydeligt ses på resultaterne, at det kulturelle stof ikke
passer ind i min kategorisering. Vinklen i 18 ud af de 19 kulturelle artikler kunne ikke defineres
præcist. I analysen af Europa-stoffets vinkel er det kulturelle stof derfor ikke medtaget.
I det politiske stof er det til gengæld let at finde en tendens – den politiske indenrigs vinkel er
altdominerende. 120 artikler ud af 194 har denne vinkel. Hvis man samtidig lægger de andre to
indenrigs vinkler til, har mere end 75% af artiklerne en indenrigs vinkel. 364
Den politiske europæiske vinkel bruges til gengæld kun i omkring 8% af Europa-artiklerne.
363 Se tabel 11 på bilag 5.
364 Det er 149 artikler ud af 194 i alt. Det giver en indenrigsandel på 76,8%.
95