Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

40
35
30
25
20
15
10
5
0
Vender vi tilbage til diskussionen om europæisering og domesticering, ser det ud til, at
tendensen til domesticering, som konstateredes i kildebrugen, ikke kan genfindes i avisernes
brug af aktører. Som det fremgår af figur 13, er de europæiske aktører meget mere
dominerende end de danske – endda selvom de nationale aktører lægges sammen med de
danske EU-aktører.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Nationale aktører, N=76
Europæiske aktører, N=168
Danske EU-aktører, N=12
Figur 13: Antallet af nationale og europæiske aktører i EU-stoffet. N= antal aktører.
Indtrykket er altså, at brugen af aktører er mere europæiseret end brugen af kilder. Ud over
figur 13 underbygges dette også af, at der er flere politiske aktører fra andre EU-lande, samt at
internationale organisationer bruges mere som aktører end som kilder. Brugen af EU-aktører
generelt er høj, og særligt kommissionen og kommissærerne bruges flittigt som aktører. Det er
altså den mest overnationale del af EU’s institutioner, der oftest anvendes som aktører. 275 Dette
kan forklares på flere forskellige niveauer.
Først og fremmest har kommissionen sat sin kommunikation udadtil i system i langt højere
grad end de andre EU-institutioner – både over for Bruxelles-journalisterne og i form af en
omfattende kommunikation via bl.a. pressemeddelelser, som kan fange mediernes
opmærksomhed hjemme i medlemslandene. 276 Desuden er kommissærerne de politikere med
274 ID 296, ID 355, ID 450
275 Brugen af andre overnationale institutioner som f.eks. ECB og EF-domstolen har dog ikke samme
gennemslagskraft i aviserne.
276 Se også afsnit 2.2.4.1.
68