Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
Figur 5 viser, at selvom EU-stoffet sættes i relation til resten af indholdet i avisen, er tendensen
for EU-journalistikken i 1. søgning nedadgående og meget lig resultaterne i figur 4.
Da både 1. og 2. søgning er fortaget en onsdag, er det overvejende sandsynligt, at aviserne har
nogenlunde samme længde. Ud fra denne antagelse kan vi derfor også opgøre data fra 2.
søgning. Resultaterne for denne tilnærmede dækningsprocent i 2. søgning ses også i figur 5.
Igen ser vi, at mønstret er meget lig med figur 4.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
EU-journalistik, 1. søgning i %,
N=29.016
EU-journalistik, 2. søgning i %,
N=23.446
EU-journalistik, 1+2. søgning i %,
N=52.462
Figur 5: EU-stoffets andel af det samlede indhold i aviserne i procent. N= antal ord.
Desuden viser det sig, at EU-stoffet gennemsnitligt over den undersøgte periode fylder 3,3%,
hvis vi ser på 1. søgning, mens det gennemsnitligt fylder mindre i 2. søgning - nemlig 2,7%.
Det giver 3% i gennemsnit for de to søgninger. 231 Ved udelukkende at se på
dækningsprocenten for 1. søgning bliver resultatet mere troværdigt, men samtidig bygger disse
resultater på et mindre antal artikler, end hvis man ser på resultaterne for både 1. og 2.
søgning. 232
Ser vi på avisernes dækningsprocenter enkeltvis, viser det sig, at selvom Jyllands-Posten
umiddelbart bruger flere ord på EU-journalistikken, er det Politiken, der relativt bruger den
største andel af avisen på EU-stoffet. Faktisk ligger Politiken over gennemsnittet og bruger
4,1% af ordene i avisen på at skrive om EU. 233
231 Se tabel 2 i bilag 5.
232 Dette diskuteres yderligere i afsnit 3.3.4.
233 Tallet er baseret på både 1. og 2. søgning trods usikkerheden. Tendensen er dog den samme, hvis der
udelukkende ses på 1. søgning, som er mere valid.
55