Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

landbruget overvejende domesticeret, mens de finansielle emner er mere europæiserede. Også
her ser det ud til, at EU overvejende frames som konfliktskaber. 353
Den politiske offentlighed ser ud til overvejende at blive dækket fra et dansk perspektiv med
danske vinkler, om end EU frames som neutral. Den danske vinkel er også udbredt i den del af
den politiske offentlighed, der handler om EU, men her frames EU som en konfliktskaber.
Disse konklusioner er dog letpåvirkelige og kræver yderligere research, da datamaterialet i
denne kategori er ganske småt.
Emnerne fra den kulturelle offentlighed fylder ikke meget i mediernes EU-dækning med
undtagelse af sport og idræt. Når sporten dækkes er det overvejende en europæiseret dækning,
hvor EU-vinklen dominerer, hvor Danmark ikke optræder, og hvor EU frames neutralt.
Dermed ser det ud til, at dækningen af den statslige sfære kan deles op i tre forskellige
tendenser: 1. De statslige anliggender med relationer til EU dækkes i høj grad, men dækningen
er overvejende domesticeret. 2. EU’s anliggender dækkes en smule mere end statens
anliggender, men dækningen er overvejende europæiseret – EU frames dog som en
konfliktskaber. 3. Hvorvidt dækningen af emner fra socialsfæren er europæiseret eller
domesticeret, afhænger af emnet. Dette område er dog det område, der dækkes mest
omfattende. 354
Den politiske og den kulturelle offentlighed er til gengæld forholdsvist svagt dækket.
4.2.8. Opsummering på EU-journalistikken
Den ovenstående undersøgelse af EU-journalistikken har vist, at delspørgsmålene dækker
forskellige aspekter af forholdet mellem europæisering og domesticering. Først giver dæknings-
procenten en forholdsvis simpel forståelse af europæisering – nemlig, hvor europæisering er et
udtryk for, at artiklerne handler om EU. Dernæst er der gruppen af det, man kunne kalde,
europæiserings-parametre: Altså brugen af bestemte vinkler, kilder, aktører og frames. Det er
overvejende ud fra disse, at en mere flersidig forståelse af europæisering kan udforskes. Endelig
kan valget af lande og emner også forstås som en slags europæiserings-parametre, men i højere
grad viser analysen på disse to punkter, at europæisering og domesticering også afhænger af,
hvilke lande og hvilke emner der skrives om.
EU-journalistikkens karakter er altså kompleks og ikke umiddelbart aflæselig, men befinder sig
i et krydsfelt mellem mange forskellige tendenser. Disse opsummeres her.
353 EU frames som konfliktskaber i 74,7% af stoffet.
354 Dækningen af socialsfæren udgør 29,5% af det samlede EU-stof.
87