Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

hypotesen om domesticering af journalisternes problemer med at placere EU-stoffet i avisen
og af, at det er lettere for journalisterne at skaffe interviews med danske kilder.
Men der er også tendenser, der peger i den modsatte retning. Derfor opstilles endnu en
hypotese om, at forskellige dele af det danske samfund europæiseres – herunder også de danske medier og
deres indhold. Dette underbygges på det internationale plan af den generelle øgede integration i
EU og af europæiseringsmekanismerne. På det samfundsmæssige plan underbygges hypotesen
af EU’s store og stigende betydning for Danmark. Blandt mediernes rutiner kunne
nyhedskriterierne om aktualitet og væsentlighed også pege i retning af mere stof fra EU og
Europa. På det individuelle niveau peger EU-journalisternes tætte kontakt med kommissionen
og embedsmændene på, at disses værdier og normer smitter af på journalisterne og dermed
åbner op for mere europæisering.
2.3. Teoretiske overvejelser om måling af europæisering
En stor del af de tidligere definitioner af europæisering forholder sig kvantitativt til
europæisering af medierne – min egen inklusiv. Med andre ord er europæisering noget, der til
en vis grad afhænger af mængden af stof, der omhandler EU og EU’s aktører. Det rejser
spørgsmålet om, hvor mange europæiske historier, vinkler og kilder, der skal til, før en avis er
europæiseret. Med andre ord – hvornår er det nok til, at avisen er europæiseret?
Kort skitseret er der i den tidligere forskning tre lejre, der forholder sig til dette spørgsmål i
forhold til de danske mediers indhold og europæisering. Først er der de, der mener, at
medieindholdet allerede er forholdsvis europæiseret, og de danske mediers dækning af EU er
derfor karakteriseret som høj. 126 Så er der mellemgruppen, der mener, at europæiseringen af de
danske medier er moderat. 127 Og endelig er der de, der mener, at medierne ikke beskæftiger sig
nok med EU-stoffet og i øvrigt bruger alt for nationale vinklinger og framing. 128
Det er klart, at det er nødvendigt for EU med en vis form for synlighed i medierne, hvis
medierne skal være europæiseret. Argumentet for, at der skal være en høj grad af synlighed i
medierne, er ganske ligetil. Jo mere EU fylder i mediebilledet, jo mere fylder EU også i
borgernes bevidsthed og dermed i den offentlige debat og i offentligheden. 129
126 Bl.a. Ørsten 2006, Machill et al. 2006, Lund & Ørsten 2004, Peter & de Vreese 2003.
127 Bl.a. Ørsten 2005.
128 Bl.a. Lund 2001, Lund 2000b, Lund 2002.
129 Norris 2000: 183. Dette argument betyder, at medierne forstås som et forum for offentligheden, hvor den
offentlige diskurs koncentreres og forstærkes, når medierne videreformidler diskursen, som
mediet/journalisterne opfatter den (se van de Steeg 2002: 507 for en uddybning af dette argument).
27