Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
mindre udgangspunkt i Danmark, hvilket stemme overens med konklusionerne i det forrige
afsnit, hvor Danmarks rolle mindskes. Til gengæld er der ikke noget klart bud på, hvilken
geografi der tager over, når der bliver mindre fokus på Danmark.
En stor andel af stoffet er faktisk ikke direkte relateret til et land, men i stedet til EU’s
institutioner. 51 gange i de 138 EU-artikler er EU’s institutioner det ”geografiske
udgangspunkt” for historien – det vil sige, at EU’s institutioner er valgt som enten primære
eller sekundære geografi. Det svarer til omkring en tredjedel af EU-historierne. 329
Udviklingsmæssigt ser niveauet ser ud til at være nogenlunde uændret gennem perioden (se
figur 17). 330
Endelig refererer EU-journalistikken geografisk også til alle EU-landene samlet set. Det sker i
20,9% af alt EU-journalistikken. Som det fremgår af figur 17, ser også denne ud til at ligge
nogenlunde stabilt over perioden.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Danmark, N=21.643
I EUs institutioner, N= 18.348
Alle EU-landene samlet, N=
10.963
Figur 17: Geografien i EU-journalistikken i procent. N= antal ord. 331 Da ikke alle
geografiske kategorier er medtaget, giver procenternes sum ikke 100.
Når Danmark fylder en del i EU-journalistikken, vidner om en vis grad af domesticering,
selvom Danmarks dominerende rolle ser ud til at være aftagende. Og der er tegn på, at en
europæisering vinder frem. Sammenlagt fylder de historier, der geografisk tager udgangspunkt i
enten EU’s institutioner eller alle EU-landene samlet set mere end halvdelen af den indsamlede
329 EU’s institutioner er valgt som primært eller sekundært ”land” i 35% af EU-artiklerne.
330 Udsvingene ses omkring Barroso-sagen i 2004. I 2003 og 2007 ses også udsving, hvilket kan skyldes, at den
samlede mængde af EU-journalistik er ret lav begge år. Dermed giver selv små tal en høj procentdel.
331 De procenttal, der er benyttet i grafen, er udregnet på baggrund af det enkelte års samlede mængde
journalistik, og derfor burde det samlede fald i mængden af EU-journalistik ikke påvirke resultaterne.
80