Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

udelukkende som noget, der foregår på nationalt plan til trods for, at en stor del af EU’s
budget er afsat til regional udvikling. 259
De nationale institutioner og deres talsmænd benyttes næsten i samme grad som de politiske
kilder i Folketinget. Denne kategori dækker dog over mange forskellige ansatte ved nationale
institutioner. De bruges oftest til at forklare en historie fra EU eller sætte den i et dansk
perspektiv. Det er bl.a. personer ansat i ministerierne eller medarbejdere i offentlige styrelser
eller råd (f.eks. fødevaredirektoratet, forbrugerrådet eller konkurrencestyrelsen). Det er også fra
denne gruppe af kilder, at aviserne rekrutterer deres eksperter. De danske eksperter fra
nationale institutioner benyttes mere end ikke-danske. Særligt benyttede er medarbejderne på
Dansk Institut for Internationale Studier – tidligere Dansk Udenrigspolitisk Institut. 260
Eksperterne bruges oftest til at vurdere værdien, virkningen eller konsekvenserne af et nyt EU-
forslag/lov. 261
Også i organisationerne finder journalisterne ekspert-kilder, selvom brugen er begrænset. Ellers
bruges organisationerne primært som parter i en sag, hvor de ofte udtrykker bekymring over
nye EU-tiltag og konsekvenserne heraf – dette ses dog mest i starten af den undersøgte
periode. 262 I de nyere artikler ser organisationerne mere ud til at blive brugt til at forklare EU’s
handlinger eller til at give politikerne ”gode råd,” om hvordan de bør agere i EU/over for
EU. 263
Når medlemmerne af den danske regering citeres i EU-stoffet, ser det ud til, at statsministeren
får mest plads. 264 Statsministeren citeres, f.eks. når det drejer sig om Danmarks forhold til EU
på overordnet niveau som i spørgsmålet om dansk deltagelse i ØMU’en eller forhandlingerne
om forfatningstraktaten. De enkelte fagministre bliver til gengæld citeret, når det er deres
område, det drejer sig om.
I teoriafsnittet opsattes en ramme for, hvornår kildebrugen kunne siges at være overvejende
europæiseret eller domesticeret. Som det fremgår af figur 12, dominerer de danske nationale
259 Omkring en tredjedel af EU’s budget bruges på regionaludvikling. Fra 2007 – 2013 stiger denne andel til 36% af
EU’s budget (http://europa.eu/pol/reg/overview_da.htm).
260 Se f.eks. ID 272, ID 301 eller ID 430.
261 Se f.eks. ID 323 eller ID 334.
262 Se f.eks. ID 439 eller ID 339.
263 F.eks. når Dansk Energi opfordrer danske politikere til udnytte, at kommissionen tillader CO2-frie
kulkraftværker (ID 583).
264 Konklusionerne er dog skrøbelige, da datagrundlaget her er smalt.
64