Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

More documents

Recommendations

Info

Anvendte forkortelser i <strong>specialet</strong> ECB Den Europæiske Centralbank EP Europaparlamentet EU Den Europæiske Union EU15 EU med de 15 medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig EU25 EU med 25 medlemsstater efter udvidelsen med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn EU27 EU med 27 medlemmer efter udvidelsen med Bulgarien, Rumænien JP Jyllands-Posten (anvendes kun i fodnoter) MEP Medlem af Europaparlamentet ØMU Den Økonomiske og Monetære Union 3
1. Indledning Som oftest tilbyder medierne den bedste mulighed for at følge med i hvad, der foregår i verden omkring os. Også i forhold til EU og Europa er mediebilledet borgernes bedste mulighed for at følge med. 1 Jo længere ud over de danske grænser vi kommer, jo svære bliver det for borgeren at danne sig en mening uden mediernes mellemkomst. 2 Medierne følger med i den daglige verdenssituation og prioriterer stoffet for os. Som Cohen slår fast i sin klassiske bog fra 1963 om udenrigspolitik og medier, så er vores indre politiske verdenskort og forestillinger i høj grad tegnet af reportere og redaktører på medierne. De vælger, hvad vi skal vide noget om. Hvis en begivenhed ikke bliver til en avisartikel eller et tv-indslag, findes den ikke i vores bevidsthed, for vi har ikke oplevet den, mener Cohen. 3 Med den øgede europæiske integration har journalisterne netop fået til opgave at tegne nye mediebilleder eller politiske europakort i borgernes hoveder, og det er derfor interessant at se på, hvilke historier de danske medier spytter ud til borgerne. At tegne mediebilleder er blot én af mediernes opgaver i demokratiet. Forholdet mellem medier og demokrati kan beskrives som en social kontrakt, hvor begge parter er gensidigt afhængige af hinanden. 4 Medierne har brug for demokratiet, fordi det er den eneste styreform, der tillader ytringsfrihed og en fri mediestruktur. Omvendt har demokratiet brug for medierne til at tegne billeder af samfundet og verden omkring os, til at skabe en offentlig debat og til at agere vagthund uden at være i lommen på staten. I denne sociale kontrakt giver medierne borgerne den information, de har brug for, for at kunne agere frit og selvstændigt. Magthaverne får til gengæld information om borgerne og deres meninger, så de kan træffe beslutninger i overensstemmelse med borgernes ønsker. 5 Så langt kan de fleste blive enige, men når mediernes rolle og indhold skal defineres nærmere, opstår uenighed, fordi der er forskellige normative forestillinger om, hvad et demokrati egentlig er, og dermed også forskellige forventninger til mediernes roller. Mens nogle mener, at mediernes rolle i et demokrati i høj grad går ud på at inddrage borgerne, mener andre, at medierne blot skal være vagthunden, der fanger personer med urent mel i posen. Altså skal 1 Det vurderer borgerne selv (Eurobarometer 2007: 13). 2 Shoemaker & Reese 1996: 33 3 Cohen 1963: 13 4 Strömbäck 2005: 332 5 Strömbäck 2005: 332 4
Page 1 and 2: Europa i spalterne - et speciale om
Page 3: 4.2.1. Er der plads til EU i avisen
Page 7 and 8: til dette speciales problemformuler
Page 9 and 10: 1.2. Specialets opbygning Efter det
Page 11 and 12: fokus på europæiske temaer og akt
Page 13 and 14: fokuseret på nationalstaten. En eu
Page 15 and 16: I EU blev uenighederne mellem medle
Page 17 and 18: som påvirker de nationale aktører
Page 19 and 20: forstærket af gratisavisernes frem
Page 21 and 22: Til gengæld ser det ikke ud til, a
Page 23 and 24: Domesticering er i øvrigt ikke nog
Page 25 and 26: de hverken er det ene eller det and
Page 27 and 28: Omvendt peger tidligere forskning p
Page 29 and 30: Men de Vreese argumenterer for, at
Page 31 and 32: Kent Asp identificerer seks former
Page 33 and 34: lægger for meget vægt på, at ind
Page 35 and 36: mulighed for at give brugbare resul
Page 37 and 38: eferencer til EU skal med - det vil
Page 39 and 40: partier, kandidater osv. 166 Både
Page 41 and 42: overvejende europæisering, om end
Page 43 and 44: Det syvende delspørgsmål ser på
Page 45 and 46: liver, jo mere interessant bliver d
Page 47 and 48: informationer om EU. 197 Der er dog
Page 49 and 50: hverdagsdækning af EU-stoffet. Nå
Page 51 and 52: esultaterne. 212 En sådan test vil
Page 53 and 54: deltagelse i ØMU’en. Stort set a
Page 55 and 56:
8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000
Page 57 and 58:
600 500 400 300 200 100 0 Hvis tend
Page 59 and 60:
forklarende faktorer, ser det ud ti
Page 61 and 62:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 80% 60
Page 63 and 64:
almindelige dansker på gaden ser u
Page 65 and 66:
udelukkende som noget, der foregår
Page 67 and 68:
Top 5 over de mest anvendte aktøre
Page 69 and 70:
40 35 30 25 20 15 10 5 0 Vender vi
Page 71 and 72:
omkring 10% fremstilles positivt. I
Page 73 and 74:
Endelig er det også inden for denn
Page 75 and 76:
stadig som en kilde til konflikt i
Page 77 and 78:
olle - afstemningen accepteres som
Page 79 and 80:
andre EU-lande. I flere historier s
Page 81 and 82:
70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0%
Page 83 and 84:
Det giver derfor mening at tale om
Page 85 and 86:
1200 1000 800 600 400 200 0 Emnet K
Page 87 and 88:
100% Intet emne 90% 80% 70% 60% 50%
Page 89 and 90:
Analysen af EU-journalistikkens omf
Page 91 and 92:
10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Hvis
Page 93 and 94:
Figur 23: Graden af omtalen af de e
Page 95 and 96:
60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0%
Page 97 and 98:
80% 60% 40% 20% 0% Kun i ganske få
Page 99 and 100:
Emnemæssigt får særligt to typer
Page 101 and 102:
• Danmark optræder i 40% af EU-s
Page 103 and 104:
5. Konklusioner og perspektiver Ove
Page 105 and 106:
på en fælles europæisk beslutnin
Page 107 and 108:
Nationale offentligheder Ingen euro
Page 109 and 110:
Alt efter hvordan vi opfatter demok
Page 111 and 112:
Litteratur Aagaard, Martin (2008):
Page 113 and 114:
Tilgængelig på: http://www.mzes.u
Page 115 and 116:
Lund, Anker Brink (2000a): De journ
Page 117 and 118:
Tuchman, Gaye (1978b): Making News.
Page 119 and 120:
http://www.eu-kommissionen.dk/eu-po
Page 121 and 122:
However, the analysis also showed s
Page 123 and 124:
ID 141: Kaufholz, Henrik (2004): Kr
Page 125 and 126:
ID 219: Ullerup, Jørgen (2007): Fr
Page 127 and 128:
ID 323: Mørch, Tonie Yde og Thomas
Page 129 and 130:
ID 392: NTB (2002): Oslo-gade afsp
Page 131 and 132:
ID 461: Lauritzen, Thomas og Martin
Page 133 and 134:
ID 528: Ritzau/børst (2003): Irlan
Page 135 and 136:
ID 595: Munck, Aske (2007): Tchad/D
Page 137 and 138:
og/eller materiel. Det er bl.a. Dan
Page 139 and 140:
21. november: Romano Prodis kommiss
Page 141 and 142:
13. november: Folketingsvalg i Danm
Page 143 and 144:
1.1. Betragtninger i forhold til un
Page 145 and 146:
generelle fakta om dagen, kalender-
Page 147 and 148:
OR schweizisk* OR island* OR island
Page 149 and 150:
Bilag 4 Vejledning til kodningen af
Page 151 and 152:
Den danske regering EU-formand/form
Page 153 and 154:
2000-2004: medlemsstaterne i EU15 D
Page 155 and 156:
Vejret/natur - Om naturafhængighed
Page 157 and 158:
EU’s politiske aktører - om enke
Page 159 and 160:
En retningslinje for, om en økonom
Page 161 and 162:
Lande: Der vælges mellem primært
Page 163 and 164:
Miljø/økologi - Om naturafhængig
Page 165 and 166:
EU konstitutionelt - om EU’s indr
Page 167 and 168:
Bilag 5 Uddybende tabeller og figur
Page 169 and 170:
EU som konflikt- Uenighed mellem EU
Page 171 and 172:
10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 20
Page 173 and 174:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 2000 2001 2
Page 175 and 176:
Soldati, Pier (2007): Interview via
show all

Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?