Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

More documents

Recommendations

Info

Da EU-journalistikken i 2002 fylder en del, får Europa-journalistikken altså mindre plads i aviserne. 2002 er det år med færrest Europa-artikler, hvilket gør tallene mere skrøbelige. Generelt viser analysen af vinklingen, at Europa-stoffet langt overvejende er vinklet på det land, begivenheden finder sted i. Dette kunne tyde på en form for europæisering, idet vinkler, der relaterer begivenheder til Danmark, heller ikke har nogen særlig udbredelse. For en vis grad af europæisering taler også, at den europæiske politiske vinkel bruges noget. Omvendt kunne det også hævdes, at det hverken taler for europæisering eller domesticering, når den indenrigske vinkel bruges. Historierne foregår geografisk kun inden for grænserne af det omtalte land – uden relatering til Danmark eller EU/Europa. Denne form for vinkel må forventes at være forholdsvis udbredt inden for idealerne om objektiv udenrigsjournalistik. Altså en fremstilling af de andre lande i Europa som en del af udlandet. Af de andre. Ikke en del af os eller et fælles Europa. 4.3.4. Andre interessante observationer i Europa-journalistikken Europa-stoffet er også kodet i nogle af de samme kategorier som EU-stoffet. Kun hovedpointerne fra disse resultater gennemgås kort <strong>her</strong>. Som i EU-stoffet er der en andel af Europa-journalistikken, hvori der ikke optræder citerede kilder – dette drejer sig om 23,3% af Europa-stoffet. Når kilderne citeres i Europa- journalistikken, er det meget sjældent danske politiske kilder, der får lov til at udtale sig til trods for, at omkring 15% af stoffet bliver relateret til Danmark. Til gengæld bliver politiske kilder fra andre europæiske lande hørt. 41 gange får politiske kilder fra andre EU-lande lov til at ytre sig i de danske aviser, mens europæiske politikere fra lande uden for EU citeres 11 gange. Gennemsnitligt citeres disse europæiske politiske kilder tilsammen næsten i en fjerdedel af Europa-artiklerne. Samme tendenser gør sig gældende for brugen af aktører. Dog ser det ud til, at de europæiske borgere fylder en del som aktører. I gennemsnit optræder i de i hver fjerde artikel. Det er dog ikke, fordi de europæiske borgere spiller hovedrollerne i disse historier – de optræder i stedet ofte i samlet flok som f.eks. vælgere, demonstranter, dræbte i ulykker/terror, muslimer eller dømte i retssager/anholdte. 366 366 Se f.eks. ID 219, ID 558, ID 93, ID 592. 97
Emnemæssigt får særligt to typer af emner opmærksomhed i Europa-stoffet – historier om det, man kunne kalde repression, og historier fra den politiske offentlighed. Artikler om emnerne politi, retsvæsen og militær/terror udgør 24,1% af det samlede Europa-stof, mens historierne om den nationale politiske offentlighed udgør 21,2% af Europa-stoffet. 4.3.5. Opsummering på Europa-journalistikken Europa-journalistikken fylder i gennemsnit en smule mere i den daglige avis end EU- journalistikken - nemlig 4,3% af avisens redaktionelle indhold. EU-journalistikken fyldte til sammenligning 3% af avisen. Umiddelbart ser der ikke ud til at være blevet hverken mere eller mindre Europa-stof over den undersøgte periode. Selvom Europa-journalistikken potentielt kan omtale en meget længere række af lande end EU-journalistikken, ser det ikke ud til, at Europa-journalistikken kommer ud i Europas afkroge. Landene i det østlige Europa og de mindre lande, langt fra Danmark omtales i ringe grad, hvis de overhovedet omtales. Til gengæld ser det ud til, at der er en vis horisontal europæisering til stede, når landene i Europa så endelig dækkes. De store lande, som får meget omtale, omtales i høj grad alene. Det gør de mindre lande også. De kan altså godt være vigtige i sig selv uden at skulle relateres til Danmark. Til gengæld relateres de ofte til andre EU-lande, andre lande i Europa eller til Europa generelt. Det gør de store lande ikke. Både for de store lande og de små ser der altså ud til at være en vis europæisering, men det er ikke samme type europæisering. For de store lande er der tale om en klassisk horisontal europæisering, hvor de andre lande i Europa også får plads i de danske aviser og primært dækkes ud fra landenes egne perspektiver. For de mindre lande gælder det, at når de omtales i de danske medier, er det faktisk også i en europæiseret kontekst. Samlet set er fremstillingen bare ikke særlig kontinuerlig over tid. Hvor omfattende denne europæisering er, er svært at vurdere, men det er i hvert fald klart, at der ikke umiddelbart er mange tendenser til domesticering i selve dækningen. Desuden synes Shoemaker & Reeses observation om, at andre lande omtales, hvis de har politisk, økonomisk og/eller kulturel betydning, igen at holde stik. I Europa-dækningen ser det kulturelle aspekt endda ud til at slå mere igennem – de andre nordiske lande nævnes i hvert fald langt mere end i EU-journalistikken. 98
Page 1 and 2:
Europa i spalterne - et speciale om
Page 3 and 4:
4.2.1. Er der plads til EU i avisen
Page 5 and 6:
1. Indledning Som oftest tilbyder m
Page 7 and 8:
til dette speciales problemformuler
Page 9 and 10:
1.2. Specialets opbygning Efter det
Page 11 and 12:
fokus på europæiske temaer og akt
Page 13 and 14:
fokuseret på nationalstaten. En eu
Page 15 and 16:
I EU blev uenighederne mellem medle
Page 17 and 18:
som påvirker de nationale aktører
Page 19 and 20:
forstærket af gratisavisernes frem
Page 21 and 22:
Til gengæld ser det ikke ud til, a
Page 23 and 24:
Domesticering er i øvrigt ikke nog
Page 25 and 26:
de hverken er det ene eller det and
Page 27 and 28:
Omvendt peger tidligere forskning p
Page 29 and 30:
Men de Vreese argumenterer for, at
Page 31 and 32:
Kent Asp identificerer seks former
Page 33 and 34:
lægger for meget vægt på, at ind
Page 35 and 36:
mulighed for at give brugbare resul
Page 37 and 38:
eferencer til EU skal med - det vil
Page 39 and 40:
partier, kandidater osv. 166 Både
Page 41 and 42:
overvejende europæisering, om end
Page 43 and 44:
Det syvende delspørgsmål ser på
Page 45 and 46:
liver, jo mere interessant bliver d
Page 47 and 48: informationer om EU. 197 Der er dog
Page 49 and 50: hverdagsdækning af EU-stoffet. Nå
Page 51 and 52: esultaterne. 212 En sådan test vil
Page 53 and 54: deltagelse i ØMU’en. Stort set a
Page 55 and 56: 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000
Page 57 and 58: 600 500 400 300 200 100 0 Hvis tend
Page 59 and 60: forklarende faktorer, ser det ud ti
Page 61 and 62: 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 80% 60
Page 63 and 64: almindelige dansker på gaden ser u
Page 65 and 66: udelukkende som noget, der foregår
Page 67 and 68: Top 5 over de mest anvendte aktøre
Page 69 and 70: 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Vender vi
Page 71 and 72: omkring 10% fremstilles positivt. I
Page 73 and 74: Endelig er det også inden for denn
Page 75 and 76: stadig som en kilde til konflikt i
Page 77 and 78: olle - afstemningen accepteres som
Page 79 and 80: andre EU-lande. I flere historier s
Page 81 and 82: 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0%
Page 83 and 84: Det giver derfor mening at tale om
Page 85 and 86: 1200 1000 800 600 400 200 0 Emnet K
Page 87 and 88: 100% Intet emne 90% 80% 70% 60% 50%
Page 89 and 90: Analysen af EU-journalistikkens omf
Page 91 and 92: 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Hvis
Page 93 and 94: Figur 23: Graden af omtalen af de e
Page 95 and 96: 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0%
Page 97: 80% 60% 40% 20% 0% Kun i ganske få
Page 101 and 102: • Danmark optræder i 40% af EU-s
Page 103 and 104: 5. Konklusioner og perspektiver Ove
Page 105 and 106: på en fælles europæisk beslutnin
Page 107 and 108: Nationale offentligheder Ingen euro
Page 109 and 110: Alt efter hvordan vi opfatter demok
Page 111 and 112: Litteratur Aagaard, Martin (2008):
Page 113 and 114: Tilgængelig på: http://www.mzes.u
Page 115 and 116: Lund, Anker Brink (2000a): De journ
Page 117 and 118: Tuchman, Gaye (1978b): Making News.
Page 119 and 120: http://www.eu-kommissionen.dk/eu-po
Page 121 and 122: However, the analysis also showed s
Page 123 and 124: ID 141: Kaufholz, Henrik (2004): Kr
Page 125 and 126: ID 219: Ullerup, Jørgen (2007): Fr
Page 127 and 128: ID 323: Mørch, Tonie Yde og Thomas
Page 129 and 130: ID 392: NTB (2002): Oslo-gade afsp
Page 131 and 132: ID 461: Lauritzen, Thomas og Martin
Page 133 and 134: ID 528: Ritzau/børst (2003): Irlan
Page 135 and 136: ID 595: Munck, Aske (2007): Tchad/D
Page 137 and 138: og/eller materiel. Det er bl.a. Dan
Page 139 and 140: 21. november: Romano Prodis kommiss
Page 141 and 142: 13. november: Folketingsvalg i Danm
Page 143 and 144: 1.1. Betragtninger i forhold til un
Page 145 and 146: generelle fakta om dagen, kalender-
Page 147 and 148: OR schweizisk* OR island* OR island
Page 149 and 150:
Bilag 4 Vejledning til kodningen af
Page 151 and 152:
Den danske regering EU-formand/form
Page 153 and 154:
2000-2004: medlemsstaterne i EU15 D
Page 155 and 156:
Vejret/natur - Om naturafhængighed
Page 157 and 158:
EU’s politiske aktører - om enke
Page 159 and 160:
En retningslinje for, om en økonom
Page 161 and 162:
Lande: Der vælges mellem primært
Page 163 and 164:
Miljø/økologi - Om naturafhængig
Page 165 and 166:
EU konstitutionelt - om EU’s indr
Page 167 and 168:
Bilag 5 Uddybende tabeller og figur
Page 169 and 170:
EU som konflikt- Uenighed mellem EU
Page 171 and 172:
10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 20
Page 173 and 174:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 2000 2001 2
Page 175 and 176:
Soldati, Pier (2007): Interview via
show all

Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?