Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

Afrika ud på læng-ere og farligere ruter over havet for at nå Europa.” 292 Desuden kan Urban
fortælle, at ”illegale indvandrere strømmer til EU.” 293
Desuden er der ”EU-bureaukratiet,” der rammer nordmændenes nummerplader – ”og det selv
om landet ikke engang er medlem.” 294 I Danmark er vi også udsat for EU’s bureaukratiske
system, når ”EU -regler forsinker konkurrencesager.” 295 Også nye regler på arbejdsmarkedet
spænder ben for danske interesser – i dette tilfælde er det Tivoli, der symboliserer de danske
interesser, når ”Ansatte i Tivoli skal overholde EUs direktiv om arbejdstid, og må for første
sæson 'kun' arbejde 48 timer om ugen. Forlystelsesparkens servicechef tror det bliver sværere
at tiltrække medarbejdere.” 296
I konflikt-framen er EU altså den store bureaukratiske maskine, som udsender regler og
direktiver, der ikke giver mening hverken i ulandene, på Bornholm eller i Tivolis personale-
rum. EU selv snyder og holder sig ikke til fri konkurrence, men kræver, at andre gør. EU kan
ikke finde ud af at håndtere grænseoverskridende problemer som krigsforbrydelser og illegal
indvandring, og EU-landene har svært ved at blive enige indbyrdes. 297
I den del af historierne, hvor EU frames mere neutralt, er det et noget andet billede af EU, der
kommer frem. Her optræder EU og EU’s institutioner mindre farverige og sprælske. Det er
særlig EF-domstolen og kommissionen, der nævnes af institutioner, mens Europaparlamentet
sjældent optræder i denne framing. I denne type artikler optræder kommissionen som en
instans, der både har visioner for fremtiden og konkrete planer for, hvordan visioner skal
udføres. Samtidig handler en del af historierne om rapporter, som kommissionen eller
kommissærerne fremlægger – oftest er de af økonomisk art. Når kommissionen beskriver
økonomiske fremtidsudsigter eller konsekvenser, fremstilles det som fakta, til trods for at
kommissionen er et politisk organ med en bestemt (penge-) politisk dagsorden. 298
Generelt beskrives EU's institutioner i denne del af EU-journalistikken, som noget danskerne
bør deltage i. Eksempelvis kritiseres en dansk minister for ikke at møde op til ministermøderne
i Bruxelles, og Danmarks overtagelse af det roterende EU-formandskab anses som helt
naturligt. 299
292 ID 388
293 ID 356
294 ID 464
295 ID 347
296 ID 304
297 Se f.eks. ID 255, ID 444, ID 329 og ID 342.
298 Se f.eks. ID 333.
299 ID 358, ID 367 og ID 316
71