Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

I mine data viser det sig også, at der er en række emner, som ikke berøres i den undersøgte
EU-journalistik. 342 Det ser ud til, at der dækkes flest forskellige emner i den statslige sfære
(inklusiv EU’s anliggender). Jo længere væk fra den statslige sfære og over mod den private, jo
færre forskellige emner dækkes.
Figur 18: Antallet af dækkede emner ud af antallet af mulige emner, der kunne dækkes
i EU-journalistikken.
Ser vi i stedet på de emner, der dækkes mest, viser top 5, hvilke emneområder der bruges flest
ord på:
1. Handel
2. Konflikter internt i EU
3. EU’s økonomi og samfundsforhold generelt ¨
4. Landbrug
5. Økonomi/samfundsforhold generelt 343
Emnet handel indtager førstepladsen, hvilket overvejende skyldes, at Jyllands-Posten i 2002
havde en serie (lange) artikler med fokus på handlen mellem EU og tredjeverdenslande. 344 Det
forklarer også, hvorfor emnet overvejende vinkles internationalt, og hvorfor EU næsten
udelukkende frames som konfliktskaber.
342 Det er emner som bolig, uddannelse, menneskeskabt ulykke/redningsvæsen, vejr/natur, nationalt
parlament/konstitutionelt, internationale organisationer/konstitutionelt, menneskerettigheder, EU’s politiske
aktører, borgerlige uroligheder, levet kultur og massekultur, religion/filosofi og alment menneskeligt.
343 Se tabel 10 på bilag 5. Emnevalget kan dog være påvirket af, at onsdag er valgt som undersøgelsesdag, da både
EU’s landbrugsministre og økonomiministre har fast mødedag i starten af ugen.
344 Se ID 428, ID 432, ID 433 og ID 434.
83