Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

En gennemgang af disse aktører viser, at ”politiske aktører fra andre EU-lande” næsten er et
for bredt begreb, for stort set alle i denne kategori er ministre, regeringschefer eller
statsoverhoveder fra andre EU-lande. Særligt den franske præsident og den tyske kansler
optræder en del i denne kategori på bekostning af ministre fra deres respektive lande. Ser vi i
stedet mod Storbritannien, optræder både premierministeren, forsvarsministeren,
indenrigsministeren og den britiske repræsentant i det europæiske konvent. Endelig nævnes
hele samlingen af f.eks. EU-landenes justitsministre, indenrigsministre osv. flere gange -
formentlig efter ministerrådsmøder. Derfor giver det også god mening, at den danske regering
og regeringens ministre nævnes en del.
Organisationerne er de tredje mest benyttede aktører i EU-journalistikken. Valget af emner, der
behandles i EU-journalistikken, ser også ud til at smitte af på, hvilke organisationer, der vælges.
To grupper af organisationer skiller sig ud – de, der har en økonomisk interesse i emnet, og en
gruppe, der har mere ”humanistiske interesser”. Til den første gruppe hører f.eks. Dansk
Energi, Dansk Industri og Mejeriforeningen. Til den anden gruppe hører f.eks. Amnesty
International, Greenpeace og OECD. Internationale organisationer bruges langt mere som
aktører end som kilder.
Fjerde og femte pladsen på top 5 over de mest benyttede aktører i EU-stoffet deles af den
danske regering og de nationale institutioner og deres talsmænd. Et kort kig på brugen af den
danske regering som aktører i EU-journalistikken afslører, at det stadig er statsministeren, der
er mest benyttet. Landbrugsministeren/fødevareministeren bruges også en del, mens
udenrigsministeren, integrationsministeren og regeringen samlet set nævnes et par gange.
Når nationale institutioner og deres talsmænd bruges som aktører, er det stadig overvejende
danske nationale institutioner, der benyttes.
Endelig skal det nævnes, at der er en række af mulige aktører, som ikke har været at finde i det
undersøgte EU-stof. Mønstret fra analysen af kilder synes at gentage sig: igen ingen danske
kommissærer og ingen regionale og lokale folkevalgte. 272
Heller ikke i rollen som aktører fylder de almindelige mennesker ret meget i EU-
journalistikken. Danske borgere er kodet to gange som aktører, mens der er kodet for
europæiske borgere tre gange. De danske borgere optræder i resultatet af en meningsmåling og
som borgere til et debatmøde. 273 Mønsteret er nogenlunde det samme for de europæiske
borgere. 274
272 Af andre kildegrupper, der ikke bruges som aktører i EU-stoffet, er repræsentationerne i Bruxelles, EU-kilder
i nationalstaterne, EU-kilder i København og kommentatorer fra medier.
273 ID 376
67