Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

I Bruxelles er det af forskellige grunde oftest blandt embedsværket og pressetalsmænd,
journalisterne finder deres kilder. 113 Tæt kontakt mellem kilderne og journalisterne kan betyde,
at journalister begynder at dele verdensanskuelse med kilderne. 114 Noget kunne tyde på, at dette
også sker i Bruxelles. Jo længere journalisterne har været i Bruxelles, og jo tættere de har været
på embedsmændene, jo mere begynder normer, regler og rutiner fra EU-institutionerne at
smitte af på journalisterne. 115
Såfremt EU smitter af på journalisterne og deres daglige arbejde fra Bruxelles, burde det tale
for mere europæisering af medierne. Omvendt er det ikke alt europæisk stof, der bliver til i
Bruxelles. 116
2.2.4.1. Journalisterne og EU: Arbejdsmetoder
I flere interviewundersøgelser har EU-journalisterne peget på, at det kan være svært at sælge
den gode historie til hjemmeredaktionen. 117 EU-journalisterne er ofte meget bedre orienteret
om EU-stofområdet og ser umiddelbart historier, som måske ikke vækker samme opsigt
hjemme på redaktionen i Danmark. Omvendt prioriterer redaktørerne EU-historier lavt. 118
Nogle historier når derfor aldrig ”hjem” fra Bruxelles.
Et andet argument, som også taler imod europæisering, er kilderne. Pressetalsmændene,
kommissærerne og andre toppolitikere er svære at få fat i, selvom man kommer fra et større
dansk medie. 119 Omkostningerne forbundet med at skaffe et interview med højtstående (og
kendte) politikere osv. er for høje. 120 Derfor er det oplagt, at journalisterne i stedet bruger
danske kilder, som er lettere tilgængelige. 121 Dette kan tale for en domesticering af kildebrugen.
113 Palm 2002: 127-128, Albrechtsen 2007: 67
114 Ørsten 2005: 149, Berkowitz & TerKeurst 1999: 127.
115 Albrechtsen 2007: 96-97, Raeymaeckers et al. 2007: 114, Baisnée 2002
116 Desuden forventes ikke, at de samme tendenser gør sig gældende for Europa-journalistikkens journalister.
117 Palm 2002: 142-147, Kevin 2003: 175
118 Gleissner & de Vreese 2005: 228
119 Albrechtsen 2007: 70
120 Omkostninger som tid, penge, besværlighed osv.
121 Den konklusion kommer Albæk et al. frem til, når de sammenligner brugen af europæiske og danske eksperter
i medieindholdet. De fandt også, at brugen af europæiske eksperter ikke er stigende – en af grundene var, at
mange af de emner og problemstillinger, medierne har brug for en kommentar til, blev relateret til Danmark.
Derfor var danske kilder mere brugbare (Albæk et al. 2007: 51).
25