Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

til dette speciales problemformulering, hvor jeg vil undersøge, hvilke mediebilleder de danske
aviser skaber, når det drejer sig om EU og Europa.
På baggrund af indholdsanalyser søges svar på, hvorvidt de danske avisers dækning af EU og
Europa viser tegn på europæisering, hvordan en eventuel europæisering kommer til udtryk i avisernes
indhold, samt hvor omfangsrig denne eventuelle europæisering er.
1.1. Afgrænsning
Denne problemformulering rejser en række nye spørgsmål – bl.a. hvordan udtrykket dækningen
af EU og Europa skal forstås. Jeg mener, at det er for smalt kun at analysere avisindhold, der
referer til EU. 11 Hvis vi antager, at jo mere EU integreres, jo mere betydning får de andre
europæiske lande for Danmark, og derfor vil andre europæiske lande også optræde i de danske
medier. 12 På jagt efter europæisering er det derfor ikke kun interessant at se, hvordan
journalisterne skriver om EU, men også hvor meget og hvordan andre europæiske lande
optræder i de danske aviser. Derfor inddrages både avisernes omtale af EU, Europa og landene
i Europa i dette speciale. 13
Dette betyder, at der er brug for et klart skel mellem EU-journalistik og Europa-journalistik –
hvordan et sådan skel kan opstilles, defineres yderligere i metodeafsnit, men den pragmatiske
definition er ind til videre, at EU-journalistik har med EU at gøre - forstået som alt, der har
med den Europæiske Union at gøre både nationalt, internationalt, transnationalt og inden for
11 I forskningen om integrationsteorier og den Europæiske Union opfattes EU og integrationsprocessen
forskelligt. Meget groft sagt ses EU enten som et rent intergovernmentalt samarbejde mellem nationale
aktører eller som en overnational integration, hvor EU-institutioner og aktører har en egen interesse og
fremdrift (Hix 2005: 14-18). I dette speciale forsøger jeg så vidt muligt at holde mig ude af denne diskussion,
da det ikke er relevant for opgavens problemformulering.
12 Dette diskuteres yderligere i specialets analysedel.
13 Jeg bruger i denne opgave en forståelse af Europa, som inkluderer de 27 nuværende EU-medlemslande, de tre
EU-kandidatlande Kroatien, Tyrkiet og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Norge, Schweiz og
Island. Definitionen af Europa kan ikke kun fastsættes efter EU grænser, men det er også nødvendigt at tilføje
andre lande som Albanien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro, Serbien (inklusiv Kosovo), Moldova, Ukraine
og Hviderusland. Man kan argumentere for, at de tidligere russiske republikker Armenien, Azerbaijan,
Georgien osv. også burde medtages, men hvis dette argument følges, bør hele det nordlige Afrika også
inddrages. Generelt viser denne korte diskussion, at der er en stor debat om, hvad Europa egentlig er.
Pladshensyn tillader dog ikke, at dette uddybes yderligere.
6