Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

1. Indledning
Som oftest tilbyder medierne den bedste mulighed for at følge med i hvad, der foregår i verden
omkring os. Også i forhold til EU og Europa er mediebilledet borgernes bedste mulighed for
at følge med. 1 Jo længere ud over de danske grænser vi kommer, jo svære bliver det for
borgeren at danne sig en mening uden mediernes mellemkomst. 2 Medierne følger med i den
daglige verdenssituation og prioriterer stoffet for os. Som Cohen slår fast i sin klassiske bog fra
1963 om udenrigspolitik og medier, så er vores indre politiske verdenskort og forestillinger i høj
grad tegnet af reportere og redaktører på medierne. De vælger, hvad vi skal vide noget om.
Hvis en begivenhed ikke bliver til en avisartikel eller et tv-indslag, findes den ikke i vores
bevidsthed, for vi har ikke oplevet den, mener Cohen. 3
Med den øgede europæiske integration har journalisterne netop fået til opgave at tegne nye
mediebilleder eller politiske europakort i borgernes hoveder, og det er derfor interessant at se
på, hvilke historier de danske medier spytter ud til borgerne.
At tegne mediebilleder er blot én af mediernes opgaver i demokratiet. Forholdet mellem
medier og demokrati kan beskrives som en social kontrakt, hvor begge parter er gensidigt
afhængige af hinanden. 4 Medierne har brug for demokratiet, fordi det er den eneste styreform,
der tillader ytringsfrihed og en fri mediestruktur. Omvendt har demokratiet brug for medierne
til at tegne billeder af samfundet og verden omkring os, til at skabe en offentlig debat og til at
agere vagthund uden at være i lommen på staten. I denne sociale kontrakt giver medierne
borgerne den information, de har brug for, for at kunne agere frit og selvstændigt.
Magthaverne får til gengæld information om borgerne og deres meninger, så de kan træffe
beslutninger i overensstemmelse med borgernes ønsker. 5
Så langt kan de fleste blive enige, men når mediernes rolle og indhold skal defineres nærmere,
opstår uenighed, fordi der er forskellige normative forestillinger om, hvad et demokrati egentlig
er, og dermed også forskellige forventninger til mediernes roller. Mens nogle mener, at
mediernes rolle i et demokrati i høj grad går ud på at inddrage borgerne, mener andre, at
medierne blot skal være vagthunden, der fanger personer med urent mel i posen. Altså skal
1 Det vurderer borgerne selv (Eurobarometer 2007: 13).
2 Shoemaker & Reese 1996: 33
3 Cohen 1963: 13
4 Strömbäck 2005: 332
5 Strömbäck 2005: 332
4