Læs hele specialet her - Pernille Boelskov

Det syvende delspørgsmål ser på brugen af emner, da tidligere forskning peger på, at nogle
emner behandles mere europæiseret end andre: 183
R7: Hvilke emner behandles?
Dette spørgsmål undersøges både i EU- og Europa-stoffet. Man kunne forestille sig, at de
emner, der ikke blev behandles inden for EU-journalistikken, måske blev behandlet inden for
Europa-journalistikken. Tidligere undersøgelser har bl.a. brugt Europaparlamentets
mødedagsorden og EU’s politikområder til at kategorisere de behandlede emner. 184 Denne
tilgang er ikke særlig effektiv, hvis den også skal kunne bruges i forhold til Europa-stoffet. Jeg
lader mig derfor i stedet inspirerer af Hjarvard, som bruger Habermas’ inddeling af samfundet
som baggrund for sin kategorisering i sin indholdsanalyse af tv-nyheder. 185 Stoffet deles op ud
fra Habermas’ sfærer, og der opsættes en række underkategorier: statslige anliggender, socialsfære,
politisk offentlighed, kulturel offentlighed og intimsfære. 186 Disse kategorier underinddeles så
yderligere. 187 Sammenhængen mellem Habermas’ sfære og Hjarvards emnekategorisering er
forsøgt illustreret i figur 2.
Figur 2: Illustration af Habermas sfære-inddeling kombineret med Hjarvards
emneopdeling. 188
183 Meyer 2005, Kevin 2003: 174
184 Lund 2002, Ørsten 2005
185 Hjarvard 1995: 210
186 Hjarvard 1995: 211 -212
187 Se bilag 4 for yderligere information.
188 Det skal bemærkes, at opdelingen i både den offentlige sfære og den statslige sfære blot er delt i to lige store
dele – hvorvidt dette er korrekt, forholder denne opgave sig ikke til.
42