Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

De åbne militære spørgsmål?
Der er - bl.a. i Danmark - gjort en del ud af hvad der stod i aftaleudkastet
om militære forhold, herunder om NATOs uindskrænkede adgang til
Kosóva og omliggende områder.
Det er korrekt at de relevante passager taget efter ordlyden er meget
vidtgående, og det ville ikke mærkeligt hvis den Serbiske og den Jugoslaviske
Regering havde protesteret kraftigt over dem, men så langt kom
diskussionen ikke.
Serberne havde valgt dén taktik slet ikke at diskutere de militære
anliggender, for man regnede (formoder jeg) med at militære forhold først
ville komme til forhandling i “anden omgang” (og måske slet ikke), nemlig
hvis og når man var nået til en aftale om de fundamentale statsretlige
forhold. Hvis drøftelserne endte “fornuftigt” skulle der måske skrives et helt
andet papir om militære forhold. Det kunne være interessant at vide
hvordan den Russiske mægler har rådgivet den Serbiske delegation - men
det er ikke umuligt at Serberne har fejlfortolket rådgivningen.
Som det fremgår andetsteds er det ikke helt sikkert, om Serberne
kalkulerede med en væbnet konflikt (men dette er dog meget tænkeligt) -
eller om de forregnede sig og ikke for alvor indså at der var tale om en
sidste forhandling.
Kjell Magnusson spørger om de omdiskuterede militære formuleringer er
kommet med ved en fejltagelse - herunder om der er tale om et “tidligere
udkast” -, om de er skrevet for at provokere Miloševic til at forkaste aftalen
- eller om man virkelig havde til hensigt at anvende formuleringerne efter
bogstaven (fx ved at foretage politmæssige aktioner mod styret i Beograd)
- og han citerer, Wolfgang Petritsch, der var mægler for EU i Rambouillet
for at mene “lidt af hvert”: Der skulle være tale om et oplæg der var til
forhandling, man vidste at kravene aldrig ville blive accepteret - og for det
tredje skulle kravene ikke tages helt bogstaveligt, eftersom de var i
modstrid med ånden i Rambouillet 263) .
263) Jf. Kjell Magnusson: “Rambouilletavtalet. Texten, förhandlingarne, bakgrunden”,
Uppsala Universitet, juni 1999, s. 29-31.
163