Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

Taget ganske generelt kunne man måske overveje - hvis ellers man har
hang til sådanne ting - at betragte nutidens forståelse af asymmetrien som
en art generalisering af Clausewitz, eller at opfatte Clausewitz beskrivelse
af overvejende symmetrisk krigsførelse som et specialtilfælde 353) .
Interesse og interesseløshed
En nok så afgørende, nærmest fundamental, forskel på naturvidenskaberne
og historievidenskaberne finder man i spørgsmålet om interessen eller
interesseløsheden. Naturvidenskaberne er i sig selv aldeles interesseløse.
De kan udmærket udøves med en særlig hensigt, bliver det vel også
meget ofte, men selve forskningsaktiviteten eller -metodikken må være
rent objektiv, og om dét så er tilfældet afgøres bl.a. af om en anden forsker
kan gentage aktiviteten og få præcis det samme resultat ud.
Historievidenskaberne derimod skal forholde sig til historiske,
samfundsmæssige, kulturelle og politiske interesser - ikke fordi de
nødvendigvis ønsker at være påvirket af dem (hvad de dog ofte er
alligevel), men dét de frembringer kan meget vel påvirke beslutningstagerne
eller andre interessenter således at forskningsfeltet bliver influeret
heraf, og således at udviklingen eventuelt kan tage en anden retning end
den ellers ville have gjort. Dette ændrer - dynamisk set - forskningens
gyldighedsfelt, river enten tæppet væk under den - eller giver den et
veritabelt skub. Jo større virkning, jo mere forskningen har eller har haft
betydning for nogen.
Historievidenskaberne må som nævnt forholde sig til historiske, samfundsmæssige,
kulturelle og politiske interesser og dermed til mere overordnede
353) En grundigere analyse af Clausewitz’ værker vil formentlig vise at han behandler
adskillige tilfælde af asymmetri - eller af noget der snerper derhen ad. Således drøfter han
i flere forskellige forbindelser spørgsmålet om hvem der kan siges at have fordel af givne
omstændigheder, og han nævner flere gange hvordan Napoleon Bonaparte og andre
udnyttede særlige omstændigheder til at udligne eller vende en ubalance. Men ubalance af
dén art er ikke helt dét jeg har i tankerne, når jeg taler om asymmetri. Asymmetri er i et
ganske andet gear og handler om at meget forskellige “ting” sættes op mod hinanden.
228