Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

sig - mulighed for at handle forskelligt afhængigt af hvordan omstændighederne
var og afhængig af hvordan de andre aktører optrådte.
Nogle - måske især for en del år tilbage - var interesseret i at drøfte om
“noget” ville ske uanset hvem der var ved “roret”: Kunne det enkelte -
fremstående - menneske dreje historiens gang? Eller var dette menneske
fanget af nødvendigheden eller strukturerne? Se fx tidligere om Machiavelli’s
håndtering af dette emne (se s. 207).
Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt at besvare spørgsmålet med
sikkerhed - for man kan ikke så godt gentage “eksperimentet”. Dertil
kommer det næste spørgsmål: Hvad skal eller kan man gøre med svaret?
Kan det bruges konstruktivt?
En fortolkningsramme
Jeg tror tingene hænger sammen nogenlunde sådan:
På et givet tidspunkt og på et bestemt sted kan der ikke ske hvad som
helst. De dér agerer er bundet af en lang række omstændigheder af
økonomisk, politisk og social art.
De er også bundet af deres “briller” og af deres viden eller mangel på
samme, af deres strategiske indsigt og af deres fornemmelse for hvad
andre aktører kan have i sinde.
Hvor stærke eller svage de forskellige bindinger er skifter. “Strukturen”
sætter sig ikke igennem med samme styrke til alle tider, og personernes
muligheder for at sætte et “individuelt” præg på historien skifter derfor
også, men “strukturen” sætter sig altid igennem som menneskelig
adfærd 514) .
514) I “Krudttønden i baghaven”, s. 163-165 drøfter jeg blodhævnstraditionen som en
tradition der på én gang udtrykker en struktur, men som samtidig altid realiseres af konkrete
mennesker. En social struktur er ikke noget der har sin egen vilje og derfor kan den brydes
og ændres når omstændighederne og den menneskelige vilje er til det. Se også Leksikondelen.
335