Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

Clausewitz gør sig mange steder lystig på bekostning af mange gale
militærgeometrikere 338) . Fx finder han det plat urimeligt at tale om en
optimal størrelse på en hær 339) . Mange sejre hviler på at man har haft en
kvantitativ overmagt, men i virkeligheden er kombinationen af en
kvantitativ og en kvalitativ overmagt nok så central. Clausewitz bruger dog
ikke præcis disse begreber, men det synes som om det er dem der ligger
bag, når han taler om hvordan den dygtige hærfører koncentrerer sine
styrker til det afgørende punkt og foretager en korrekt vurdering af sine
muligheder 340) .
I skak spiller man efter faste regler osv., og det gælder så om at udnytte
disse regler med fantasi. I princippet kan alt kalkuleres - i praksis er det
mere vanskeligt, men den gamle diskussion om hvad mennesket kan i
forhold til maskinen har fået en ny drejning efter at det er lykkedes at
konstruere datamaskiner der kan nedkæmpe særdeles habile skakspillere -
men det er fordi det trods alt er rimeligt overkommeligt at indlægge regler,
erfaringer osv. i den store skakmaskine - ja endog at indbygge principper
hvorefter maskinen lærer af sine “egne” erfaringer osv.
... men skak er ikke krig eller omvendt, og det er temmelig tvivlsomt om
skakspil styrker ens strategiske eller taktiske evner på andre områder. Men
selvfølgelig bruger man man datamaskiner i mange militære sammenhænge,
også i forskellige former for overordnet planlægning, men den
grundlæggende strategiske tænkning er ikke det samme som en teknokratisk
eller matematisk kalkyle, den er noget andet og mere.
Nogle særlige forhold som adskiller skak på den ene side og politik og krig
på den anden er spørgsmålene om polaritet og symmetri, som jeg kommer
tilbage til om lidt.
338) Jf. Carl von Clausewitz: “Om Krig” (se Henvisninger og LINKs), bd. 1, s. 393.
339) Jf. Carl von Clausewitz: “Om Krig” (se Henvisninger og LINKs), bd. 1, s. 200.
340) Jf. Carl von Clausewitz: “Om Krig” (se Henvisninger og LINKs), bd. 1, s. 201.
221