Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

Tre disciplinære hovedregler og otte punkter man bør notere sig
På forskellige tidspunkter udstedte Mao instrukser om hvordan man skulle
forholde sig over for civilbefolkningen (og fangerne), og det ser ud som om
UÇK i store træk har fulgt tilsvarende principper hvad enten det er
inspireret af Mao eller er “almindelig” politisk fornuft - dvs. når det drejer
sig om etniske Albanere - hvorimod det er påfaldende hvordan de Serbiske
paramilitære styrker (og muligvis også nogle af de regulære styrker) har
gjort lige modsat 365) . Teksten er i denne udgave fra 1947 366) .
Hensigten med instrukserne var at Den Kinesiske Befrielseshær (DKB)
ønskede ad denne vej at styrke befolkningens tillid til hæren og til
Kommunistpartiet.
Der skal nok være mange tilfælde hvor DKB har overtrådt instrukserne,
men man havde dog en hensigt om at den skulle følges - hvorimod der
ikke er meget tvivl om at man bevidst har ladet de Serbiske paramilitære
følge helt modsatte instrukser - eller principper - for at sprede terror og
derigennem svække UÇK. Man havde øjensynlig ikke nogen interesse i at
vise at man kunne have tillid til Serberne.
Under 2' Verdenskrig i Jugoslavien var billedet temmelig broget. Både
blandt Kroaterne og Serberne var der nationalistiske bander som optrådte
bestialsk og nedrigt - nemlig de Kroatiske Ustaša’er og de Serbiske
Cetnik’er, hvorimod de Kommunistiske partisaner mestendels optrådte
meget disciplineret - men når det drejer sig om fremfærden i Kosóva er der
dog mange eksempler på at man har benyttet sig af repressalier over for
civilbefolkningen 367) .
365) Desværre er der etniske Albanere og sikkert også en del med tilknytning til UÇK der har
opført sig forbryderisk over for det Serbiske mindretal og Sigøjnerne.
366) Venstre kolonne er citeret fra Mao Tse-tung: “Guerilla-krig og politisk strategi”, Jørgen
Paludans Forlag, Kbhvn. 1966, s. 189.
367) Dette fremgår af Gunnar Nissen: “Jugoslaviens Storhed og Fald. Fra Solidaritet til
Skilsmisse”, Branner og Korch, Kbhvn. 1992, s. 72 f.
236