Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

dels - indirekte - til den vestlige verden. - Præsident Miloševic har været bekendt
med dette standpunkt gennem nogen tid.
Hvis Tjernomyrdin og Russerne skulle ønske at gøre noget særligt for serberne nu
(evt. for selv at opnå en strategisk fordel på længere sigt), så måtte det netop ske
som mægler og under FNs auspicier. Det er overordentlig sandsynligt at ledende
Russere (bl.a. Tjernomyrdin) har været særdeles skeptisk over for Præsident
Miloševic' politik - og de føler formentlig at de i stor udstrækning er trukket rundt
ved næsen af ham - men de forsøger mest sandsynligt at tænke langsigtet, dvs.
frem til en situation hvor Miloševic er trådt tilbage eller er blevet afsat af serberne
selv, selv om prognosen formentlig er at Miloševic vil "holde" et godt stykke tid
endnu. Det er derfor muligt at Russerne vedblivende vil gøre "forskelligt" (uanset
Præsident Miloševic' politik og Russernes vurdering af dén), men man vil dog
næppe indvikle sig i en virkelig konfrontation med USA, som man økonomisk er
blevet afhængig af.
3) (15.6.1999)
Spørgsmålet om Russernes tilstedeværelse har været diskuteret gennem et godt
stykke tid på højt diplomatisk niveau uden egentlig afklaring. Amerikanerne m.fl.
har gjort hvad de kunne for at holde spørgsmålet flydende og for om muligt at
sætte Russerne over for et fait accompli. Russerne skulle om nødvendigt tvinges
til at acceptere at indgå under en NATO-enhedskommando. Stillet over for dette
- og i betragtning af at NATO havde størst fordel af at tiden gik uden at der skete
en formel afklaring, idet NATO så i praksis ville kunne overtage kontrollen med
hele Kosóva efterhånden som serberne rykkede ud, også i den nordlige del - følte
dele af den Russiske ledelse at man måtte gøre noget for at sætte sig i respekt.
Præsident Jeltsin og Forsvarsministeriet mente givetvis at de blev provokeret til
forleden at indrykke med en symbolsk styrke - muligvis i en vis modstrid med
Udenrigsministeriet. Dette sidste skal dog næppe overdrives.
Der skal i den nærmeste tid forhandles i Helsinki mellem den amerikanske og den
Russiske Forsvarsminister, og det forlyder at amerikanerne er parat til at give sig
et stykke ad vejen, for det er selv sagt vigtigt at Russerne deltager positivt da en
positiv holdning er gavnlig for den samlede udvikling på Balkan.
De umiddelbare konsekvenser af at Russerne tildeles en egen zone eller ej er klare
for enhver. Med en egen zone er det meget sandsynligt at der vil ske en de facto
opdeling af Kosóva i en Serbisk og en albansk del - med risiko for senere "etnisk
uro" i bl.a. Makedonien. Uden en egen Russisk zone er det temmelig sandsynligt
at Kosóva vil blive tømt for Serbere - til gengæld skabes der i højere grad grobund
for nationalistisk frustration i Serbien - og for et udtalt ønske om fremtidige
grænserevisioner. Dette vil i høj grad være med til at hæmme en positiv udvikling
198