Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

Undersøgeren - Starr - har muligvis haft uredelige motiver til sidst i
forløbet - måske var han drevet af at få skaffet et egentligt politisk resultat
af sine undersøgelser efter flere resultatløse år, måske var han drevet af
en dyb skuffelse over at han ikke hidtil havde kunnet bevise dét han
formentlig var ganske overbevist om personligt, at Præsidentparret ikke
kunne accepteres som Præsidentpar.
Om dette er tilfældet eller ej så er undersøgelsesinstitutionen og det
særlige forløb i denne sag et eksempel på at der gælder særlige vilkår for
uafhængige institutioner i de demokratiske lande. Har man sat en
institution op og udpeget en “selvkørende” leder for denne institution, så
udvikler der sig ofte et særligt forløb - som ikke uden videre kan “bringes
under kontrol”.
Visse institutioners egendynamik
Men dette er så at sige dén slags institutioners raison d’être - og noget
ganske tilsvarende gælder for Danske domstole: Dommerne er uafhængige
og kan kun afsættes under ganske særlige omstændigheder. At det er
sådan kan føres tilbage til et gammelt princip om at adskille den lovgivende,
den dømmende og den udøvende magt, som blev formuleret af
Charles de Montesquieu i midten af 1700-tallet.
Det gælder også for en ganske anden domstol, Krigsforbryderdomstolen
i Haag, og for dén chefanklager som under Kosóva-krigen indstævnede
Præsident Miloševic for krigsforbrydelser. Der var - da sigtelsen blev
offentliggjort - gisnet om skjulte motiver, men de var muligvis slet ikke til
stede.
Formentlig udtog Louise Arbour stævningen fordi hun mente at det var
hendes professionelle pligt. Det er i hvert fald en temmelig nærliggende
antagelse, men det har muligvis spillet en rolle for at hun udtog stævningen
på det pågældende tidspunkt, at hun vidste at hun snart skulle forlade
embedet for i stedet at tiltræde som Højesteretsdommer i Canada?
Måske ønskede hun at blive husket som dén der satte sagen mod
Miloševic i gang. Selv om det ikke er et sagligt motiv, er det meget
forståeligt.
340