Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

“1. Befolkningen støtter aktivt Den Røde Hær.
2. Terrænet er velegnet til operationer.
3. Alle Den Røde Hærs hovedstyrker er koncentrerede.
4. Fjendens svage punkter er afsløret.
5. Fjenden er svækket og befinder sig i en træt og demoraliseret tilstand.
6. Man har fået fjenden til at begå fejltagelser.” 379)
Men en sejr er ingenlunde sikker selv om man har to eller flere af disse
betingelser opfyldt, og derfor må man i første række koncentrere sig om
at udvælge de svageste dele af fjendens styrker, og derfor er det vigtigt
at man har sine informationer i orden.
Under særlige omstændigheder - fx når man har indkredset en relativt lille
fjendtlige styrke - kan der være tale om at gå i stillingskrig, men i
almindelighed gælder for guerilla-krigen at så længe fjenden er militært
overlegen, så skal man undgå faste kamplinier og i stedet operere
særdeles mobilt 380) .
I en egentlig offensiv skal man sikre sig at vinde det indledende slag for
at opnå så stor en militær, moralsk og politisk effekt, og derfor skal man
være sikker på at fjendens stilling, terrænet og befolkningens støtte er til
guerillahærens fordel og ikke til fjendens. Man bør ikke forhaste sig - hvis
situationen ikke er under kontrol, - men om fornødent afvente. 381)
Man skal for det andet sørge for helheden og sammenhængen og for at
slaget er godt planlagt. Man skal ikke nøjes med at håbe på at vinde, man
skal nøgternt gennemtænke stillingen på begge sider. 382)
379) Jf. Mao Tse-tung: “Guerilla-krig og politisk strategi”, Jørgen Paludans Forlag, Kbhvn.
1966, s. 82 f.
380) Jf. Mao Tse-tung: “Guerilla-krig og politisk strategi”, Jørgen Paludans Forlag, Kbhvn.
1966, s. 100.
381) Jf. Mao Tse-tung: “Guerilla-krig og politisk strategi”, Jørgen Paludans Forlag, Kbhvn.
1966, s. 94.
382) Jf. Mao Tse-tung: “Guerilla-krig og politisk strategi”, Jørgen Paludans Forlag, Kbhvn.
1966, s. 95.
244