Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

lignet med styrerne rundt omkring i Europa. Osmannerne respekterede i
vidt omfang eksisterende forhold, men indførte forskellige former for
regulering af samfundslivet og af beskatningen af bønderne. Bønderne fik
det relativt bedre.
Én af Osmannernes væsentligste interesser var at skaffe penge og
soldater - pengene bl.a. til at finansiere hæren og dermed styrets magtgrundlag,
og der udviklede sig to hovedklasser - én der tilhørte det militære
system og som var skattefri, og én der var det modsatte.
For at skaffe soldater benyttede man sig af devshirme-systemet som
indebar at man mere eller mindre tvangsmæssigt indrullerede drenge og
gav dem en Osmannisk uddannelse 44) . I 1500-tallet var det ca. en dreng pr.
40 husholdninger der blev indrulleret. Befolkningernes holdning til systemet
var ganske ambivalent, for på den ene side var det udtryk for en stærk
undertrykkelse - på den anden side indebar indrullering ganske anderledes
“karrieremuligheder” end man ellers havde. Nogle af dem der blev
indrulleret opnåede overordentlig høje militære og administrative poster i
det Osmanniske styre 45) - flertallet har haft mere ydmyge poster, men i det
store og hele var de alle forsørget resten af deres liv og temmelig mange
af dem kom til at tilhøre den “bedre” del af befolkningen.
Økonomisk set var der - i det store og hele - fremgang i Kosóva, og man
havde frem til midten af 1500-tallet direkte handelssamkvem mellem
bønder i Kosóva og handelsfolk i Dubrovnik (Ragusa). Der var handel med
mange forskellige varer - fra Kosóva udførte man skind, huder og uld og
til gengæld indførte man forskellige tekstiler, sukker, krydderier og spejle.
Man havde fortsat minedrift - men der var forbud mod eksport af sølv som
skulle bruges af styret i Istanbul. Efter en del år sygnede minedriften hen -
sikkert fordi driften blev mere og mere uøkonomisk i takt med at sølvet
blev sværere og sværere at få fat på med den eksisterende teknologi.
1800". Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 1999.
44) Systemet er omtalt i “Krudttønden i baghaven”, s. 46 og 177.
45) Omkring 40 Albanere og Kosóva Albanere blev således storvesirer.
58