Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

Det tredje Kosóva-slag, 1831
I slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet er der en del
eksempler på at lokale stormænd er trådt op mod det mere og mere
svækkede Osmanniske styre. Én af dem var Osman Pasha Pasvanoglu,
en anden Ali Pasha af Tepelena 62) - og endelig var der en række stormænd
fra Bushati-familien. De forskellige stormænd var temmelig forskellige og
brugte forskellige fremgangsmåder, men de lignede hinanden i at de
ønskede autonomi og var parat til at kæmpe for den, men også i at de var
parat til at manøvrere - og til at handle til forskellig side.
Noel Malcolm 63) fortæller om Mustafa Pasha Bushati - der tidligere havde
bistået Osmannerne mod Ali Pasha af Tepelena og som havde styret en
stor del af Albanien, men som var blevet tilsidesat af Storvesiren. I 1831
skulle han acceptere at der blev placeret en stor regulær Osmannisk styrke
i Shkodra og at Albanerne skulle afvæbnes. Han besluttede - i samråd med
lederne i Shkodra og med flere af Pasha’erne i Kosóva - at sætte sig imod,
men dette havde Storvesiren forudset for han var allerede på vej med en
hærafdeling for at gennemføre dét han ønskede.
Mustafa Pasha Bushati forsøgte at opnå støtte fra fyrst Miloš Obrenovic -
der styrede det nye - delvis selvstændige - Serbien, men blev svigtet.
Miloš Obrenovic gav ham ikke de midler han havde lovet og han underrettede
tilmed Sultanen om Mustafa Pasha Bushati’s forehavender. Derimod
lykkedes Mustafa Pasha Bushati med at indgå en alliance med den
Bosniske Husein Gradacac, men han blev nedkæmpet i Kosóva af
Osmannerne før den Bosniske undsætning kunne nå frem og måtte trække
sig tilbage til Shkodra.
16.7.1831 var Hussein’s tropper nået frem og det kom til et slag - Det
tredje Kosóva-slag - ved Lipljan. Adskillige af dem som Osmannerne
havde rekrutteret i Prizren deserterede og gik over til Hussein, hvad der
førte til hans sejr. Storvesiren måtte flygte til Skopje og mange af hans
tropper blev slået ihjel.
62) Der er fortalt om dem i “Krudttønden i baghaven”, s. 58-67.
63) Jf. Noel Malcolm: “Kosovo. A Short History”, MacMillan, London 1998, s. 183 ff.
65