Fra Kosovo til Kosova - BA Forlag

længere tid og i høj grad har været aktivt tilstede i en del af den Muslimske
Verden, den Arabiske. I Golf-krigen 1990/91 foretog man dertil en
militær intervention som har dannet en vigtig baggrund for hvad man
senere har foretaget sig 433) , og allerede inden da var man temmelig aktive
med at understøtte de Muslimske oprørere i Afghanistan, men det var
ganske vist et led i opbrydningen af den daværende bipolære struktur, et
led i bekæmpelsen af Ondskabens Rige.
De konkrete grunde Huntington nævner er
- at Muslimerne er blevet opfattet som ofre og derfor har påkaldt sig
megen sympati, og at de Muslimske Bosniere desuden var dem der
længst forsøgte at hævde dén multi-etnicitet som Amerikanerne forfægter
som et grundlæggende politisk dogme 434) ,
- at der er en effektiv diaspora i den Vestlige Verden 435) , for der bor mange
Bosniere (og Albanere 436) ) dér, - og diaspora’en er i vid udstrækning
politisk aktiv,
433) Huntington gør en del ud af Golf-krigen og påpeger at den Vestlige intervention kun på
overfladen fik støtte fra andre Arabiske lande. I virkeligheden var mange Muslimer af dén
opfattelse at Amerikanerne foretog et imperialistisk angreb på nogen “i familien”. Måske var
det kritisabelt at Saddam Hussein havde krænket Kuwait’s suverænitet, men det spillede -
under denne vinkel - en mindre rolle.
Ganske anderledes tegnede billedet sig for Amerikanerne (m.fl.) må man tilføje: Man havde
med held gennemført en aktion for at håndhæve den Vestlige Civilisations værdier og
interesser, og dette - ikke mindst at det skete med held - og de praktiske militære,
ledelsesmæssige og logistiske erfaringer har siden spillet en afgørende rolle for de Vestlige
lederes politiske vurdering.
434) Jf. Samuel Huntington: “The Clash of Civilizations ...”, s. 269.
435) Både exodus og diaspora er udtryk der oprindelig stammer fra Det Gamle Testamente;
exodus betegner israelitternes udvandring fra Egypten, mens diaspora betegner det ufrivillige
ophold uden for Israel. I “Krudttønden i baghaven”, s. 55, omtales dén udvandring som fandt
sted i slutningen af 1400-tallet, dvs. efter at Skanderbeg’s styre (i dele af Albanien) var faldet
sammen. Ved mange lejligheder siden er både Bosniere, Serbere og Albanere flygtet fra dét
sted hvor de boede. Jf. Samuel Huntington: “The Clash of Civilizations ...”, s. 273 f.
436) Albanere både i Tyskland og USA.
266