Bystruktur og transportadfærd - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

152
der i gennemsnit. Regressionslinien for antal kunder pr. indbygger
falder med et stigende antal ansatte pr. indbygger. Byerne med flest
ansatte pr. indbygger har dermed færre kundebesøg pr. indbygger
end de øvrige store byer, mens de af byerne, der har færrest ansatte
pr. indbygger har flere kundebesøg pr. indbygger. Byerne har en høj
attraktion langt fra byen, helt op imod 30 km fra centrum.
De øvrige bygrupper over 10.000 indbyggere har indbyrdes nogenlunde
lige mange ansatte pr. indbygger, men lidt færre end bygruppen
på 24-35.000 indbyggere. Antallet af kunder pr. indbygger stiger
stort set lige meget i de tre byklasser ved flere ansatte pr. indbygger.
De største byer over 70.000 indbyggere har færrest kunder pr. ansat
og de mindste af byerne på 10-24.000 indbyggere flest. Forskellene er
dog ikke store.
Byerne over 70.000 indbyggere har et større et opland end de øvrige
byer. 20-30 km fra bycenteret har de en større attraktion end de øvrige
byklasser. De 2 øvrige byklassers opland strækker sig kun 20-25
km ud i regionen fra byernes centrum.
Byerne på 24-35.000 indbyggere udgør tilsyneladende en særgruppe
på et højere hierarkisk niveau end deres størrelse tilsiger. Deres opland
strækker sig længere ud i regionen end de øvrige store byers.
Kun de 4 største byer har et lige så stort eller måske lidt større opland.
Mange ansatte i forhold til indbyggertallet og dermed antagelig
et stort udbud af centerfunktioner har skabt en stor kundetilstrømning
i forhold til byernes størrelse. Imidlertid synes analyserne at
vise, at byerne har nået en absolut grænse for, hvad de kan tiltrække
af kunder, så et større udbud synes generelt ikke at kunne øge kundetilstrømningen.
Disse byer kan udgøre en særlig gruppe af byer, der har specialiseret
sig i centerfunktionen. Men forklaringen kan også ligge i den danske
geografi. De store byer på 35.000-65.000 indbyggere er koncentreret i
de tættest befolkede egne af landet, Østjylland fra Kolding til Randers
og på Sjælland, især i Hovedstadsregionen (Næstved er eneste
undtagelse). Byerne på 24-35.000 indbyggere ligger derimod i højere
grad i Syd- Vest- og Nordjylland samt Falster, der er tyndere befolket,
og hvor der er længere mellem de store byer. Kun 3 ligger i det
tættere befolkede Vestsjælland og Fyn. Herved bliver byernes opland
automatisk større, og behovet for specialiserede centerfunktioner
også større end kundetilstrømningen egentlig kan bære. Figur 3-2
synes at bekræfte dette forhold, idet der er mindst 5 km længere til
de større bykoncentrationer fra byerne på 24-35.000 indbyggere end
fra byerne på 35-65.000 indbyggere.
Ud fra teorien om et centerhierarki er det oplagt, at de største byer
over 70.000 indbyggere må ligge på det højeste hierarkiske niveau,
fordi bystørrelsen giver mulighed for at opnå en meget stor specialisering
af centerfunktionerne. Herudover er der imidlertid ikke nogen
grund til at mene, at de har et højere niveau. Det bemærkes også, at
der inden for en afstand på mindst 30 km fra disse byer ikke findes
nogen større bydannelser. Dette er i sig selv medvirkende til, at de
største byer har et ekstra stort opland.