Bystruktur og transportadfærd - DCE - Nationalt Center for Miljø og ...

Hvis folk bor i landsbyer rejser de 19% længere, men sjældnere. Bor
de derimod i en af købstæderne over 10.000 indbyggere, rejser de
23% kortere, men oftere. Hvis de bor inden for 10 minutters gangtid
fra en station rejser de ligeledes en smule kortere, men oftere, mens
de rejser længere, men sjældnere, hvis de bor i hus frem for i etagebolig.
Betydningen af stationsnærhed og hus er ret beskeden (7 henholdsvis
5% på rejselængden).
Variablene for stationsnærhed og at bo i hus er et udtryk for lokaliseringen
internt i byerne - ikke mindst i forstadskvartererne. Udbygningen
i Hovedstadsregionen er mange steder sket således, at der
tæt på stationerne ligger etagehuskvarterer og ofte også et indkøbscenter.
Nogle af sidstnævnte stammer fra jernbanens vækst, hvor
stationerne er placeret tæt ved eksisterende småbyer, som så er vokset
omkring stationen, mens der andre steder er tale om planlagt
byvækst med stationscenter og station i sammenhæng. I parcelhuskvarterer
er der derimod ofte langt til et butikscenter, der gerne er
placeret i forbindelse med store etagehuskvarterer. Resultatet bliver
da, at folk i parcelhuskvarterer må rejse længere til indkøb og måske
også til andre aktiviteter, mens folk i etageboliger og tæt på stationer
kan klare sig med kortere til bl.a. indkøb. De tillader sig derfor også
oftere at gå efter varer, mens de der har længere måske oftere organiserer
deres ærinder.
Analysen viser således, at det er lokaliseringen i bystrukturen som
sådan, der fører til større rejseafstande, idet bilejerskab, indkomst
mv. er renset ud af disse resultater. Analysen beskæftiger sig ikke
med hvor mange rejser de enkelte udfører, men kun med om de helt
undlader at rejse. Analyserne viser altså, at hvis det er mere besværligt
at nå sine mål, hvilket lang rejseafstand er en indikator for, så
vælger folk lidt oftere at undlade at rejse. De byplanmæssige forhold
påvirker dog sandsynligheden for ikke at rejse ganske svagt, typisk
2-7%. Kun for ikke-bil ejere kan en bopæl fjernt fra centrum betyde
væsentligt reduceret rejsehyppighed. Det er særlig personer uden
arbejde og selvstændige, der ofte arbejder hjemme (bl.a. som landmænd),
som kommer væsentlig mindre ud på landevejen/gaden.
Analysen viser yderligere, at folk med bil rejser længere end folk
uden, og at det især er familiemedlemmer med kørekort, der rejser
længere og oftere. Hvis familien har bil, har det yderligere betydning,
hvor mange, der er om at dele denne.
Segregering af bystrukturen betyder, at det ikke er tilfældigt, hvem
der bor i hvilke kvarterer, f.eks. i etageboliger, tæt på stationer eller i
forskellig afstand fra centrum. Og de socioøkonomiske forhold har
også betydning for, hvordan der rejses. Højindkomstgrupper rejser
oftere og længere end andre. Unge og ældre rejser kortere end midteraldersgrupperne,
hvilket udtrykkes med en parabel for alder.
Imidlertid rejser de gamle ikke helt så sjældent og kort som parablen
fører til, det korrigeres med en dummy for personer over 60 år. Studerende
rejser også længere end unge ellers “skulle”. Kvinder rejser
kortere, men oftere - det er jo oftere kvinder end mænd, der besørger
familiens ærinder. Endelig rejser personer uden arbejde selvfølgelig
kortere og sjældnere. Det gør selvstændige ligeledes.
57