ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

7.5 Perspektivering
Rapporten viser, at der er evidens for, at flere både farmakologiske og psykosociale behandlingsindsatser,
herunder familieorienteret behandling, har positiv effekt på reduktion af alkoholforbrug.
Nyere farmakologiske præparater, der ikke anvendes rutinemæssigt i Danmark er i de senere år påvist
effektive og sikre i forhold til behandling af alkoholafhængighed. Ligeledes er specifik psykosocial
behandling rettet mod misbruget – og særligt behandling inden for en kognitiv referenceramme –
vist effektivt til at behandle alkoholafhængighed. Med resultaterne fra denne MTV rapport er
der dannet basis for, at den enkelte danske behandlingsinstitution kan gennemgå og overveje sin
behandlingspraksis, ligesom rapporten kan danne baggrund for tilrettelæggelsen af det samlede
amtslige eller kommunale tilbud til personer med alkoholafhængighed.
Rapporten viser desuden, at der fortsat er behov for viden baseret på velgennemførte forskningsundersøgelser
på de områder, hvor vidensgrundlaget fortsat er spinkelt. Eksempler er viden om de
enkelte psykosociale behandlingsmetoders effekt i forhold til hinanden; viden om hvilke behandlinger,
der er mest velegnede til hvilke patienttyper; viden om patienternes præferencer for behandlinger
og viden om, hvordan man mest hensigtsmæssigt organiserer et sammenhængende alkoholbehandlingstilbud.
Fra viden til handling
Men ét er viden om hvilke behandlinger, der er effektive, noget andet er implementering af viden
og ændring af praksis. Eller sagt med andre ord – hvordan kommer man fra evidensbaseret viden
til evidensbaseret praksis? Gruppen af alkoholafhængige er en heterogen gruppe. Derfor er det
nødvendigt ved tilrettelæggelsen af behandlingen at tage udgangspunkt i den enkelte patient og
vurdere, hvilken behandling patienten vil have mest gavn af. Denne tilgang forudsætter:
H at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at kunne vurdere hvilken behandling, der er
bedst for den enkelte
H at amtets/kommunens samlede tilbud omfatter både farmakologisk og psykosociale tilbud
H at der skabes mulighed for tilstrækkelig kortlægning af alkoholproblemets sværhedsgrad
H at der skabes mulighed for tilstrækkelig diagnostik af somatisk og psykiatrisk co-morbiditet
H at der etableres tilbud med en passende balance mellem ambulant behandling og døgnbehandling.
Denne differentierede og behovsorienterede tilgang kan med fordel understøttes af udviklingen af
kliniske retningslinier på de enkelte behandlingsinstitutioner og nationale referenceprogrammer for
den kliniske behandling samt løbende monitorering af kvaliteten af behandlingen. Anvender man
behandlingsindsatser, der ikke er evidensbaserede anbefales det at udvikle og indhente dokumentation
for effekten af disse indsatser.
Det er også vigtigt at arbejdet med at etablere nationale initiativer på uddannelsesområdet fortsættes,
ligesom der bør skabes enighed om dimensioneringen af alkoholbehandlingssystemet. Behandlingsgarantien
gør det ikke alene, og dimensioneringen må baseres på den andel af alkoholafhængige i
kommunen/regionen, man ønsker at behandle. Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund personalet
i forskellige behandlingsinstitutioner har, indgår der i ingen af grunduddannelserne – det
gælder både sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske grunduddannelser – formaliseret undervisning
om rusmidler, endsige behandling heraf. Endelig er der ikke dokumentation for, at egen afhængighed
udgør en særlig kvalifikation i forhold til at behandle afhængighed.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 102