ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

og behandling til efter 3-4 ugers afholdenhed, og SSRI anbefales som førstevalgspræparat til begge
tilstande.
Sammenfatning
Konklusioner
Acamprosat og naltrexon er særdeles veldokumenterede farmakologiske behandlinger af alkoholafhængighed
Acamprosat og naltrexon synes ligeværdige
Der tegner sig et billede af en differentieret behandling:
H Acamprosat til patienter med craving og angstsymptomer
H Naltrexon til patienter med tidlig debut og familiær disposition
Disulfiram har fortsat en plads i behandlingen, hvis det gives superviseret
SSRI og andre antidepressiva har ikke effekt på alkoholafhængighed, men på depression som er hyppigt forekommende hos alkoholafhængige
Nyere stoffer med effekt på GABA og NMDA systemet er interessante, men endnu foreligger der ikke tilstrækkelig klinisk evidens til klinisk anvendelse, og
brugen af disse stoffer bør foregå protokolleret
Uanset hvilken farmakologisk behandling bør der iværksættes og gives struktureret psykosocial behandling sideløbende
Litteraturen viser, at farmakologisk behandling bør have en større plads inden for rammerne af den
psykosociale behandling af alkoholafhængighed, end tilfældet er i dag. Det gælder de to bedst
undersøgte stoffer naltrexon og acamprosat. Andre forhold end effekten må afgøre valg af behandling,
for eksempel compliance, bivirkninger, co-morbiditet og pris. I de kommende år vil nye
stoffer – ofte udviklet til andre formål – blive afprøvet på patienterne med afhængighed. For en
række stoffers vedkommende er resultaterne lovende, ligesom kombinationsbehandling vil få en
plads. Yderligere forskning er ønskelig både i nye stoffers effekt på alkoholafhængighed, men også i
potentielle effektmodificerende faktorer og nye administrationsformer. Der skal dog erindres om,
at effekten af farmakologisk behandling er undersøgt i sammenhænge, hvor den er givet i kombination
med psykosocial behandling. Man kan således ikke konkludere, at farmakologisk behandling
kan erstatte den psykosociale behandling. Der er snarere tale om et supplement til den psykosociale
behandling, så disse, hvor det er relevant, kan understøtte hinanden.
Disulfiram
Usuperviseret disulfirambehandling, for eksempel ved at give patienterne en recept, er uden effekt.
Givet under supervision kan disulfiram fortsat have en plads, men de resultater, der er refereret her
tyder på, at det ikke nødvendigvis er den farmakologiske effekt af disulfiram, der er udslagsgivende,
men det der foregår samtidig med den superviserede disulfiram administration, der er effektivt.
Nogle studier taler for, at faktorer som direkte overvågning af disulfiram indtagelsen, motiverende
samtale samtidig med administrationen, kontakt til patienten ved udeblivelse, gennemgang af risikosituationer
eller andre metoder, der øger compliance har betydning for effekten (157). Det er
ønskeligt med yderligere forskning i metoder til at opnå en tilsvarende effekt uden administration
af farmakologisk behandling.
Acamprosat
Der er en betydelig litteratur om behandling af alkoholafhængighed med acamprosat. Acamprosat
er et veltolereret stof med få kontraindikationer og bivirkninger. Der er god dokumentation for
effekt på flere relevante effektmål. Det største problem er, at acamprosat skal doseres 3 gange
dagligt (6 tabletter), ligesom prisen kan være en hindring for nogle patienter i den første fase af
behandlingen.
Naltrexon
Naltrexon er velundersøgt og har dokumenteret effekt på alkoholafhængighed. Naltrexon har flere
bivirkninger end acamprosat, og foreløbigt er det overvejende i amerikanske studier, at naltrexon
har vist sig effektivt. Som med anden form for farmakologisk behandling bør den psykosociale
behandling fortsætte sideløbende.
Serotonerge stoffer (SSRI)
Der er ikke dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. SSRI er effektive til
behandling af depression og angst, som er hyppige hos alkoholafhængige. Præparaterne tåles godt
af alkoholafhængige.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 69