ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

involvering i behandling inden for den kognitive referenceramme bekræftes samtidig af andre metaanalyser
(7, 113, 118, 125). Hvad angår systemisk familieterapi, er konklusionerne knapt så klare.
Evidensbaserede konklusioner Evidensniveau
Familieinvolvering øger effekten af behandling 1a
Familiebehandling inden for den kognitive referenceramme har god effekt 1a
Familiebehandling inden for den systemiske referenceramme har ligeså god eller bedre effekt end individuel behandling og 1b
bedre effekt end venteliste
Familieinvolvering kan øge sandsynligheden for, at alkoholmisbrugeren kommer i behandling 2b
Manglende viden
Vi ved ikke nok om, hvorvidt involvering af forældre og søskende giver bedre behandlingsresultater ved behandling af unge alkoholmisbrugere
12-trinsmodeller eller Minnesota-behandling
12-trins-programmet tager udgangspunkt i en sygdomsforståelse af alkoholmisbruget. Målet med
behandling er afholdenhed, og et centralt punkt i behandlingen er at personen erkender, at han
ikke kan tåle alkohol overhovedet.
Minnesota-behandlingen har to primære målsætninger, der relaterer til de første trin fra Anonyme
Alkoholikeres 12-trins selvhjælpsprogram. Det centrale er at opnå alkoholmisbrugerens vilje til at
acceptere sin egen magtesløshed over for alkohol under mottoet: Jeg kan ikke tåle at drikke, jeg
skal lade den første genstand stå, 24 timer ad gangen.
Indledningsvis skal alkoholmisbrugeren bekæmpe sin illusion om, at han er i stand til at drikke og
i stand til at kontrollere sin indtagelse af alkohol. I stedet arbejdes frem mod at alkoholmisbrugeren
accepterer, at han lider af en kronisk og progressiv sygdom, karakteriseret ved tvangsmæssig brug af
alkohol. Alkoholmisbrugeren skal samtidig indse, at fortsat misbrug medfører en ukontrolleret og
destruktiv livsform, ligesom han skal acceptere, at han ikke er i besiddelse af evnen til effektivt at
kontrollere alkohol blot ved anvendelse af egen viljestyrke.
Det ligger også i programmet, at alkoholmisbrugeren skal acceptere, at det eneste alternativ til den
totale deroute er afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Gennem erkendelsen
af dette lægges op til at følge behandlingsprogrammet, som bliver udlagt i 12 trin uden at stille
egne betingelser for sin behandling. Overgivelsen betragtes inden for behandlingsideologien som
alkoholmisbrugerens erkendelse af, at der er håb for rehabilitering – ved varig ædruelighed – gennem
ærligt at se virkeligheden i øjnene. Rehabilitering (snarere end helbredelse) funderes samtidig på en
tro på, at en højere magt kan støtte, hvor vedkommende må se sin egen viljestyrke besejret af
alkohol/afhængighed. Centralt i behandling er også at stimulere en oplevelse af, at alkoholmisbrugerens
chance for succes forøges ved at leve efter de 12 trin og blive aktiv deltager i 12-trins sammenholdet
(AA).
Den typiske 12-trinsbehandling består af 4-6 ugers intensiv behandling, gennemført af tidligere
alkoholmisbrugere, der samtidig fungerer som rollemodeller. Behandlingen består ofte af fokuserede
gruppemøder, foredrag og individuelle samtaler. Sideløbende og efterfølgende deltagelse i selvhjælpsgrupper
(AA-møder) anses som centralt for behandlingen. Metaanalyserne af 12-trinsmodellerne
når forskellige resultater i forhold til, hvorvidt behandlingsmodellen udviser effekt. Finney og Monnahan
(118) fandt blot ét kontrolleret studie af Minnesota-behandling og inkluderede derfor ikke
behandlingsformen i deres metaanalyse.
Seks år senere identificerede Miller og Wilbourne i Mesa Grande-studiet (26) 3 kontrollerede studier
af 12-trinsmodellen og 3 studier af Minnesota-behandling, dvs. i alt 6 studier af referencerammen.
Forfatterne fandt i begge grupperinger, at der var positiv effekt af 33% af studierne, dvs. ét udaf
tre. De konkluderede derfor, at behandlingsformen ikke er evidensbaseret.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 45