ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

individuel behandling, og det er ikke muligt at afgøre, hvad der har størst effekt. De fleste undersøgelser
af specifik behandling har omfattet individuel behandling, men der er også eksempler på, at
der har været tale om gruppebehandling.
Helt nye undersøgelser antyder, at visse former for især individuel psykosocial behandling kan
foretages via telefon (303) og som telebehandling (304), uden at effekten forringes. Der mangler
dog stadig forskning på området.
5.4 Organisering af den samlede alkoholbehandling
Alkoholbehandlingen kan organiseres på forskellige vis, fx enten i en Core-Shell-model med central
visitation, i en stepped care-model, hvor valg af behandlingsmetode baserer sig på det mindst
indgribende niveau eller en shared care-model, hvor forskellige aktører samarbejder om behandlingen,
så denne er tilpasset det aktuelle behov på et givet tidspunkt i behandlingsforløbet.
Alkoholmisbrugsbehandling kan samtidig organiseres inden for forskellige typer af institutioner, der
varierer i forhold til hinanden på en række parametre, der har betydning ikke blot for ydelsen til alkoholmisbrugeren,
men også for behandlingens tilpasningsevne i forhold til det omkringliggende samfund
(305). Alkoholmisbrugsbehandling kan blandt andet variere i forhold til typen af behandling,
som gives, i forhold til behandlingsformen, i forhold til tilhørsforhold og i forhold til opdragsgiver.
Behandlingsinstitutioner kan være offentligt drevet, foreningsdrevet eller drevet af private entreprenører.
Offentligt drevne behandlingsinstitutioner kan samtidig være hospitalsbaserede, herunder
forankret inden for det somatiske eller psykiatriske sundhedsvæsen, organisatorisk placeret i socialt
regi eller placeret i sundheds/forebyggelsesregi uden for sygehusvæsenet. Sådanne forskellige organisatoriske
kontekster, i særdeleshed i forhold til, hvor behandlingen er placeret vil have forskellig
indflydelse på behandlingens bånd til sundhedsvæsenet, psykiatrien, kriminalforsorgen og socialvæsenet.
Båndene til hver enkelt af disse er af betydning med hensyn til at møde de problemer, der
opstår parallelt med eller som følge af alkoholmisbrugsproblemer (306). I Danmark er der eksempler
på disse meget forskellige forankringer inden for den offentlige behandling, fx alkoholenhederne i
H:S, der er organisatorisk placeret i somatisk hospitalsregi og derved har mulighed for at etablere
nært samarbejde i forhold til dels behandling af somatiske skader som følge af misbruget, dels sikre
samarbejde om indlagte patienter med alkoholmisbrug. I andre dele af landet er den offentlige
alkoholbehandling placeret under det sociale område, enten som selvstændig behandlingsinstitution
eller organisatorisk sammen med narkobehandlingen. Lokalt er der en vifte af eksempler på formaliserede
og uformelle samarbejdsflader for de enkelte institutioner, der medvirker til at fokusere
behandlingen på forskellige måder.
Behandlingen, der tilbydes vil herudover være påvirkelig af, hvorvidt behandlingsinstitutionen er en
selvstændig institution, hvorvidt den er moderinstitution til andre institutioner eller hvorvidt den
deler et institutionsfællesskab (fx med anden misbrugsbehandling eller forebyggelsesvirksomhed).
Sluttelig vil det også have betydning for institutionens ydelser – og dermed med mulighederne for
at imødekomme alkoholmisbrugerens behov – hvorvidt der er tale om døgninstitution, om et
ambulant tilbud, om et akut tilbud, om et omsorgstilbud (værested) eller en kombination af to eller
flere tilbud.
Der er ikke umiddelbart evidensbaseret viden om, hvorledes organiseringen af alkoholmisbrugsbehandling
påvirker effekten af behandling. Valg af organisering vil imidlertid logisk fokusere behandlingen,
fx på en sygdomsmodel, på de sociale aspekter af misbruget, på de fysiske konsekvenser af
misbruget, på psykiatrisk co-morbiditet etc. Resultaterne af Combine-projektet (se afsnit 3.7), hvor
man fandt, at sundhedsfaglig rådgivning i kombination med den farmakologiske og/eller kognitive
behandlingsindsats havde god effekt (123) antyder, at man ikke skal underkende betydningen af
den sundhedsfaglige indsats og samspillet med sundhedssektoren.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 79