ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

Et andet antikonvulsivt stof, gabapentin, synes at have bedre effekt på craving end acamprosat i et
åbent randomiseret studie, som endnu kun foreligger i abstract (251).
Valproat er en anden GABA A agonist med antikonvulsiv virkning. Effekten er undersøgt i et mindre
placebokontrolleret RCT på en gruppe alkoholafhængige med bipolær lidelse (252). Alle patienter
fik ud over valproat også litium. Der var signifikant bedre effekt af valproat på både alkoholrelaterede
effektmål og på såvel depressive som maniske symptomer.
Baclofen er en GABA B receptor agonist, hvis indikation især har været spasticitet som følge af
lidelser i centralnervesystemet. Stimulation af GABA B receptoren synes at reducere alkoholindtagelse
i dyremodeller (253), og 30 dages behandling med baclofen øgede afholdenheds raten i et lille
placebokontrolleret RCT (254).
Lave koncentrationer af vitaminer og sporstoffer er almindeligt forekommende hos patienter med
stort alkoholforbrug og alkoholafhængighed (98, 99). Behandling af alkoholafhængige med vitaminer
er uhyre almindeligt og er næsten blevet et obligatorisk element i behandlingen. Et randomiseret
studie har vist at et vitamin- og mineraltilskud af vitamin C, b-caroten, a-tocopherol, zink
og selen kan forbedre patienternes antioxidant status (98), men hvorvidt dette har nogen klinisk
betydning er uvist.
Tiaminbehandling i forbindelse med afrusning er behandlet ovenfor.
En lang række stoffer er under udvikling og afprøvning til behandling af alkoholafhængighed.
Således er der i øjeblikket igangværende studier med rimonabant – en cannabinoid-1 (CB1) receptor
antagonist, fluoxetin, kombineret gabapentin og naltrexon, kombineret naltrexon og ondansetron,
aripiprazole med effekt på dopamin systemet, kombineret naltrexon og fluoxetin, topiramat, naltrexon
til schizofrene alkoholafhængige, kombineret modafinil (psykostimulans) og naltrexon, prazosin
– en alpha-1 adrenerg receptor antagonist, valproat til patienter med angst eller depression
(ClinicalTrials.gov; U.S. National Institutes of Health (NIH)).
For ingen af de ovennævnte stoffers vedkommende er der tilstrækkelig evidens til at rekommandere
anvendelse i alkoholbehandling ud over protokollerede studier.
Kombinationsbehandling
Et enkelt randomiseret studie tyder på, at disulfiram plus acamprosat er mere effektivt end acamprosat
alene (255), og der var ikke uønskede interaktioner mellem de to stoffer, hvilket ofte er et
problem med kombinationsbehandling inkluderende disulfiram.
Et nyligt RCT har sammenlignet effekten af placebo med 3 aktive farmakologiske behandling –
naltrexon, disulfiramπnaltrexon og disulfiram på 250 patienter med alkoholafhængighed og samtidig
psykiatrisk co-morbiditet, overvejende i form af depression og posttraumatisk stress syndrom
(158). Sammenlignet med placebo var der signifikant bedre effekt af aktiv farmakologisk behandling,
men ingen signifikante forskelle på de tre typer behandling. Heller ikke i dette studie var der
flere bivirkninger i gruppen, der fik kombinationsbehandling. Der ser altså ikke ud til at være nogen
fordel ved at kombinere disulfiram med naltrexon.
Naltrexonπacamprosat synes mere effektivt end acamprosat alene, men ikke mere effektivt end
naltrexon alene i et RCT (189). Begge stoffer og kombinationen af de to var signifikant bedre end
placebo (189).
I et RCT er det vist, at kombinationsbehandling af acamprosat og naltrexon medfører flere bivirkninger
end de to behandlinger hver for sig (256), og der var en signifikant interaktion mellem
naltrexon og acamprosat, idet naltrexon øgede koncentrationen af acamprosat som også vist af
Mason et al. (168). I USA er der lavet et meget omfattende studie af effekten af naltrexon-/
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 67