ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

lige at håndtere i randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser, fordi de er vanskeligere at
måle og analysere.
Behandlingsmetoderne undersøges også på mange forskellige måder, også selvom der er tale om
kontrollerede undersøgelser. Det mest almindelige er at sammenligne én type specifik behandling
med en anden type specifik behandling eller sammenligne den specifikke behandling med standardbehandling,
selvom dette heller ikke er uproblematisk (se nedenfor), bl.a. fordi man kun yderst
vanskeligt ved psykosocial behandling kan gennemføre såkaldte blindede studier.
For andre kroniske tilstandes vedkommende forlanger man ofte evaluering på såkaldt »hårde« end
points som dødelighed og sygelighed. Dette forekommer meget sjældent inden for afhængighedsforskningen
på trods af, at alkoholafhængighed har en betydelig dødelighed og sygelighed.
Den samlede vurdering af, hvorvidt man som behandler skal vælge én behandlingsmetode frem for
en anden, er ikke blot et spørgsmål om effekten, men beror for de farmakologiske behandlinger
på en samlet vurdering af effekt, bivirkningsprofil, administrationsmåde og patienternes accept af
behandlingen. Hvad angår de psykosociale behandlinger, beror den samlede vurdering også på,
hvordan man bedst muligt matcher den enkelte patients profil og behov med de eksisterende behandlingstilbud.
Der anvendes desuden mange forskellige mål for størrelsen af forskellen mellem to behandlinger
(effektstørrelsen) (24). Se bilag 6, der redegør for de forskellige effektstørrelser.
Metodologiske problemer
En gennemgang af metodologiske karakteristika og kvaliteten af effektstudier af alkoholbehandling
i perioden 1970-1998 har vist, at kvaliteten er steget i løbet af perioden, men der mangler fortsat
meget (25). I 1998 var scoren for metodologisk kvalitet 10,6 i forhold til en maksimal opnåelig
score på 28,5 (25). Et af de væsentligste problemer var manglen på styrke i studierne. Tilsvarende
er fundet i det såkaldte Mesa Grande projekt (26). Kun en fjerdedel af studierne udført i 1990erne
havde tilstrækkelig styrke (0,8) til at vise det, man ønskede (25).
I Mesa Grande projektet blev der foretaget review af 361 kontrollerede studier af effekten af mindst
én type alkoholbehandling, og man fandt, at effekten af den samme metode varierede meget fra
studie til studie (26). Metaanalyser om effekt af behandling af afhængighed er heller ikke uden
problemer som fundet af Wilson i en gennemgang af 11 metaanalyser (27). Herudover viste en
gennemgang af 100 studier af behandling af alkoholafhængighed, publiceret mellem 1980 og 1992,
at kun 31% af studierne opfyldte forud vedtagne kvalitetskriterier (28), ligesom en tidligere gennemgang
af 81 studier af abstinenssyndromet viste, at kun 29 af disse var randomiserede (29).
En af årsagerne til, at det har været vanskeligt at vurdere, sammenligne og implementere den
foreliggende videnskabelige evidens på alkoholbehandlingsområdet er, at der er en række forhold,
som gør det vanskeligt, selv om der er sket en betydelig udvikling, både metodologisk og teknologisk
(25, 26).
For at imødegå problemer med studier af effekten af alkoholbehandling, har Dennis et al. angivet
25 strategier til forbedring af forskningsmetoder på dette område (30), og McLellan et al. har
foreslået en metode (concurring recovery monitoring) til fremtidig evaluering af effekt af alkoholbehandling
(31), som kombinerer monitorering af effektmål under behandling og efter behandlingens
ophør.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 23