ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

sammenlignet med placebo. Begge grupper fik struktureret kognitiv behandling (228). I 3 andre
studier med Buspiron var der ingen forskel på den aktive gruppe og placebogruppen (8). I et studie
med ondansetron – en 5-HT 3 antagonist – var der effekt hos patienter med lav alkoholindtagelse
(229), og i et andet studie med ondansetron var der formentlig ikke signifikant effekt ved intentionto-treat
analyse (230), selvom den samme gruppe i et senere åbent studie har vist, at ondansetron
reducerede sværhedsgraden af craving sammenlignet med placebo hos patienter med familiær disposition
og tidligt debuterende alkoholafhængighed (231) og synes hos denne patientgruppe også at
virke på depressive symptomer, angst og fjendtlighed (232). Alle studier med ondansetron er lavet
af den samme gruppe, og resultaterne kræver bekræftelse i andre studier.
Nefazodon hæmmer serotonin re-uptake, men er også en potent 5-HT 2 antagonist. Effekten af
nefazodon er undersøgt i et RCT, hvor 242 alkoholafhængige blev randomiseret til enten nefazodon
eller placebo med og uden kognitiv behandling eller gruppebehandling (233). Efter 12 ugers behandling
var der ikke signifikante forskelle på de 4 behandlingsgrupper for så vidt angår alkoholrelaterede
effektmål og undersøgelsen tydede endda på, at nogen patienter drak mere per drikkeepisode.
Neuroleptika med dopamin antagonistisk effekt har også været forsøgt anvendt i behandlingen af alkoholafhængighed.
Både flupenthixol (234, 235), tiaprid (236) og amisulprid (237) har vist sig ikke at
have signifikant effekt på alkoholafhængige i RCT. Herudover har en række andre antipsykotiske
medikamenter været afprøvet med varierende resltater og i studier af generelt ringe kvalitet (8).
Også bromocriptin – en dopamin agonist – er anvendt i behandlingen af alkoholafhængighed,
hvoraf de seneste og bedste ikke har kunnet dokumentere nogen effekt (238, 239).
Atenolol (kardioselektiv betablokker) er undersøgt i et enkelt placebokontrolleret studie, hvor der
blev påvist nedsat risiko for recidiv i en gruppe høj-risiko patienter (240). Der er dog for ringe
dokumentation til generel anvendelse.
Det illegale stof Gamma-hydroxybutyrat (GHB, »Fantasy«) er undersøgt i et RCT med deltagelse
af 82 alkoholafhængige patienter. Såvel vurderet på antal afholdende og antallet, der vendte tilbage
til et stort alkoholforbrug var der signifikant effekt af den aktive behandling (241). I et åbent
randomiseret studie er det vist, at GHB var mere effektivt end naltrexon for så vidt angår andelen,
der var totalt afholdende efter behandlingen (242). Ud fra et neurofysiologisk synspunkt er det
interessant, men naturligvis uacceptabelt at anvende et så afhængighedsskabende stof i behandlingen,
ligesom den korte halveringstid er et problem (243).
Memantin er en ikke-kompetitiv NMDA antagonist, som altså hæmmer hjernens excitatoriske
system, der er aktiveret efter alkoholafholdenhed hos alkoholafhængige. Memantin har frem for alt
vundet udbredelse til behandling af Alzheimers demens. I et eksperimentelt studie med 18 raske
frivillige forsøgspersoner uden alkoholafhængighed er det vist, at memantin reducerede craving før
alkoholindtagelse, men ikke efter og dokumenterer, at NMDA systemet formentlig er involveret i
craving (244). Andre studier, især dyreeksperimentelle, dokumenterer også, at memantin er et interessant
stof med henblik på fremtidige undersøgelser af effekten på alkoholafhængighed (245, 246).
Carbamazepin er undersøgt i et enkelt lille studie, hvor kun 1 patient i den aktive gruppe gennemførte
behandlingen på grund af bivirkninger (8).
Topiramat, et antikonvulsivt stof, er tidligere nævnt under abstinensbehandling. I to små, åbne studier
reducerede topiramat craving, ligesom en markør for alkoholforbrug – CDT (kulhydrat deficient
transferrin) – blev reduceret (247, 248). Johnson et al. har påvist, at 12 ugers topiramat af alkoholafhængige
i et RCT med 150 inkluderede patienter reducerede antallet af dage med stor alkoholindtagelse
med 28%, reducerede craving, afholdenhedsraten og en række andre alkoholrelaterede effektmål
sammenlignet med placebo (249), ligesom topiramat forbedrede quality of life (250). Topiramat er
interessant ud fra en neurofysiologisk synsvinkel, men der er behov for flere randomiserede studier, før
topiramat har fundet sin placering inden for behandlingen af alkoholafhængighed.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 66