ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

3.5 Kortlægning og diagnostik forud for behandlingsstart
Når patienten er sufficient behandlet for sine abstinenssymptomer (afruset), kan planlægningen af
egentlig behandling, rettet mod selve drikkeriet, påbegyndes. Der eksisterer ikke systematiske analyser,
der kan dokumentere, hvorvidt systematisk og struktureret kortlægning af alkoholmisbrugeren
forud for behandlingsstart er hensigtsmæssig. Her er således tale om et område, hvor vurderingen
må basere sig på sund fornuft og meningsfuldhed fra et klinisk synspunkt. Det følgende er baseret
på anbefalinger fra nationale guidelines, ekspertvurderinger og udredninger.
Kortlægningen forud for behandlingsstart har to funktioner, nemlig at skabe overblik over behandlingsopgaven
og etablering af en samarbejdsrelation mellem behandler og alkoholmisbruger med
henblik på det eventuelle videre forløb (101).
Den første funktion er at få information om de specifikke problemer, alkoholmisbrugeren har.
Alkoholmisbrug påvirker mange områder af personens liv. Alkoholmisbrugeren har derfor ofte ikke
blot direkte alkoholrelaterede problemer, men også problemer med sit fysiske og/eller psykiske
helbred, sociale problemer, problemer i forhold til arbejdslivet og i forhold til familien. Fordi alkoholmisbrug
øger sandsynligheden for problemer på mange andre områder, bør kortlægningen være
grundig og systematisk.
Kortlægningens anden funktion er at skabe kontakt og enighed om udgangspunktet mellem alkoholmisbrugeren
og behandleren. Gennem kortlægningen sikres det, at behandleren ikke haster til
at drage konklusioner på et for usikkert grundlag, og kortlægningen skaber samtidig kontakt mellem
behandler og alkoholmisbruger. Kortlægningen vidner om behandlerens ønske om at sætte sig tilpas
grundigt ind i alkoholmisbrugerens situation. Det giver alkoholmisbrugeren mulighed for at fortælle
sin historie og fremføre de aspekter, som alkoholmisbrugeren ønsker, at behandleren tager med i
sin vurdering. Kortlægningen kommer med andre ord til at skabe en fælles og grundlæggende
platform for behandlingsplanlægningen.
Institute of Medicine anbefaler, at kortlægningen derfor foretages, før behandlingen tilrettelægges
(104), og kortlægningen bør gennemføres på en ikke-truende og ikke-fordømmende måde (105).
Det er vigtigt, at alkoholmisbrugeren får mulighed til at fortælle om sin egen opfattelse af misbrug
og sine egne forventninger til behandling, herunder ambivalente følelser i forhold til ændring af
alkoholforbruget.
Det anbefales videre, at kortlægningen bør omfatte en grundig informationsindsamling om selve
misbruget, herunder omfanget af drikkeriet, graden af afhængighed, de fysiske, psykiske og sociale
påvirkninger og skader af alkoholbrugen (104). Kortlægningen bør samtidig skabe et billede af
alkoholmisbrugeren selv, herunder screene for eventuelle andre problemstillinger, som personen har
og som ikke vil fortone sig umiddelbart, selvom alkoholmisbruget forsvinder (104).
Kortlægning i forbindelse med behandlingsstart kan bygge på to basale principper, nemlig at den
er sekventiel og multidimensionel eller multiaxial.
Sekventiel betyder, at kortlægningen baseres på screeninger. Såfremt screeningen viser, at der er et
problem, udbygges med yderligere kortlægning af problemet. Kortlægningen bliver dermed trinvis.
Med multidimensionel/multiaxial menes, at man på hvert trin ideelt set uddrager information om
flere dimensioner, snarere end blot om et enkelt område, se figur 2.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 36