ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

inden for den sidste måned forud for interviewet. I løbet af interviewet spørges til syv dimensioner
af misbrugerens liv:
1) fysisk helbred
2) arbejde og økonomi
3) kriminalitet
4) alkohol
5) narkotika og medicin
6) familiære og sociale forhold
7) psykisk helbred
På disse syv områder undersøges først for episoder livet igennem, derefter hvorledes situationen har
været den sidste måned forud for interviewet. For eksempel spørges der i afsnittet om fysisk helbred
først om, hvorvidt patienten nogen sinde har været indlagt på hospital på grund af et fysisk problem,
og i givet fald hvornår. Dernæst spørges der til forekomsten af kroniske helbredsproblemer, om
tilbagevendende indtagelse af ordineret medicin, om hvorvidt patienten har fået bevilliget pension
på grund af fysiske helbredsproblemer. Efter denne hurtige screening for problemer med det fysiske
helbred i løbet af patientens livsforløb, spørges til den aktuelle helbredssituation: Har patienten
været syg inden for den sidste måned? I givet fald, i hvor mange dage? I givet fald, hvor plaget af
fysiske gener har patienten været inden for den sidste måned? Hvor stort oplever patienten, at
behandlingsbehovet aktuelt er?
Undersøgelsen af de syv områder af patientens liv er alle opbygget på samme måde, således at der
først spørges til forekomsten af problemer igennem livet, dernæst til den seneste måned, til hyppigheden
den seneste måned, til patientens subjektive oplevelse af alvorsgraden samt patientens oplevelse
af det aktuelle behandlingsbehov og den aktuelle periode. Se appendiks 2.
Sammenfatning
Systematisk kortlægning forud for behandlingsstart sikrer en ordentlig udredning af alkoholmisbrugerens
problemstillinger. Systematisk kortlægning kan danne basis for valg af visitation og behandlingsplanlægning.
Systematisk kortlægning kan samtidig etablere kontakt til og sikre, at behandleren
er i overensstemmelse med alkoholmisbrugeren i forhold til både problemstillingerne og valg af mål
at arbejde henimod.
3.6 Psykosociale behandlingsformer
Psykosocial behandling er et centralt behandlingselement i behandlingen af alkoholafhængige i
Danmark. Begrebet er et paraplybegreb, der omfatter mange forskellige typer af behandling, som
har det til fælles, at der er tale om samtalebaseret behandling, der ikke nødvendigvis indebærer
medicinsk behandling
Effekten af psykosociale behandlingsformer er undersøgt i mange forskningsundersøgelser, hvor
specifikke metoder inden for den psykosociale behandlingsform er sammenlignet med andre behandlingsformer.
I disse undersøgelser indgår den såkaldte »standardbehandling« ofte som kontrolgruppe,
dvs. den behandling, den specifikke psykosociale behandlingsmetode sammenlignes med.
Men effekten af standardbehandling er også undersøgt i selvstændige undersøgelser. I det følgende
beskrives begrebet standardbehandling først, herunder effekten af standardbehandling, og efterfølgende
gennemgås effekten af specifikke psykosociale behandlingsmetoder, herunder motivationsøgende
behandling, kognitiv og adfærdsmæssig terapi, familiebehandling, 12-trinsbehandling, Minnesota-behandling,
Community Reinforcement Approach samt psykodynamisk orienteret og anden
behandling, rettet mod faktorer bag misbruget.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 38