ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

tomer er en sundhedsfaglig opgave. De fleste patienter kan behandles ambulant, men en del er så
påvirkede, at indlæggelse er nødvendig.
Scoringsskemaer for abstinenssymptomer
Der er udviklet flere scoringsskemaer, det vil sige en systematisk registrering, gradering og monitorering
af abstinenssymptomer, såvel til ambulant brug som under indlæggelse (38-42). Disse scoreskemaer
er reproducerbare og valide i sammenligning med erfarne klinikeres vurdering (43, 44) og
har vist deres værdi i såvel specialiserede afrusnings-afdelinger som psykiatriske afdelinger (45-48).
De har yderligere den fordel, at de kan administreres af sygeplejersker til patienter der indlægges i
et hospital med somatisk co-morbiditet (49, 50). Et i international sammenhæng meget udbredt
scoreskema til vurdering af abstinenssymptomer er det såkaldte CIWA-Ar (43), som er godt valideret
(51). Under indlæggelse anvendes mange steder i Danmark WSA (Withdrawal Syndrome Scale for
Alcohol) (52), se bilag 7.
Til ambulant brug har Gossop et al. (41) udviklet et nemt, administrerbart scoreskema til brug for
ambulant registrering og monitorering af abstinenssymptomer, se bilag 8. Patienterne scorer sig selv
24 timer bagud, og medicinen doseres afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og udvikling. Dette
kan overvejes i stedet for et fast doseringsskema med aftrapning over 7-10 dage som mange praktiserer
i dag, selvom en endelig validering af dette mangler.
Farmakologisk behandling af abstinenssyndromet
Mange former for behandling er forsøgt i behandlingen af alkoholabstinenssyndromet og delirium
tremens, herunder hydro- og kuldeterapi, elektrochok, udtømmelse af spinalvæske og mere end 100
farmakologiske stoffer, for eksempel alkohol (som er effektivt – men ikke hensigtsmæssigt), insulin,
morfin, kloralhydrat og digitalis (35). Kun for få af disse behandlingers vedkommende er der
videnskabelig evidens for effekten (11). Bilag 9 viser de stoffer, der har været anvendt de senere år,
og hvor der ligger videnskabelige undersøgelser af effekten. Analysen nedenfor er begrænset til de
stoffer, hvor der foreligger tilstrækkelig viden til at drage konklusioner, mens de resterende stoffer
behandles i afsnittet »andre stoffer«.
Moskowitz et al. (29) gennemgik i 1983 kvaliteten af 81 RCT. Ligesom for den egentlige alkoholbehandlings
vedkommende er der meget store forskelle på hvilke effektmål, der er anvendt i de enkelte
undersøgelser af behandling af abstinenssyndromet. I nogle undersøgelser er der anvendt kramper
som effektmål, i andre er det ændringen i forskellige abstinensscorer eller behandlerens samlede
vurdering af abstinenssymptomerne, forekomst af delir, gennemførsel af afrusning, indgang i behandlingsforløb,
der er effektmålet. Disse forskelle gør det vanskeligt at sammenligne resultaterne
af de enkelte RCT og gør det vanskeligt at foretage metaanalyser. En del af de metaanalyser, der er
anført nedenfor afspejler også, hvor heterogene interventioner som indgår i analyserne. Og dette
gør metaanalyser problematiske.
Gennemgangen af behandlingsmetoder af abstinenssyndromet i denne rapport er begrænset til stoffer,
der har en potentiel effekt på selve abstinenssyndromet, mens understøttende behandling i form
af ernæring, væske og vitaminer ikke gennemgås systematisk med én undtagelse – B-vitaminer, fordi
de hyppigt anvendes i det akutte forløb.
Patienter der indlægges til abstinensbehandling har ofte andre sygdomme, og i de studier der er
foretaget, er disse patienter ofte ekskluderet, hvilket kan gøre generaliserbarheden af resultaterne
problematisk. Den akutte abstinensperiode efterfølges ofte af en længerevarende periode med søvnforstyrrelser,
angst, irritabilitet og depressive symptomer. Det er en periode, hvor der er stor risiko
for recidiv, og der kan derfor også i denne periode være indikation for farmakologisk behandling.
Dette er heller ikke behandlet i det efterfølgende.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 26