ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

Bilag 5 Oversigt over inkluderede studier – økonomisk del Forfatter Formål Metode Konklusioner Omkostninger ved udeladt behandling (cost of illness) Sundhedsministeriet En vurdering af de samfundsøkonomiske kon- Det er en cost-of-illness analyse, der opgør Ud fra den såkaldte human-kapital metode (1999) Danmark sekvenser af alkoholforbruget i Danmark både ressourceforbrug og -gevinster ved alko- skønnes det, at alkoholforbrug koster lidt over holforbrug. Der inddrages direkte omkostnin- 12 mia. kr. (1996-priser). Heraf udgør behandger som behandlingsudgifter og sociale udgif- lingsomkostninger ca. 25% og produktionstab ter, alkoholrelaterede trafikuheld o.l. samt kri- ca. 40%. Der medregnes også en gevinst ved minalitet. De indirekte omkostninger udgøres af moderat forbrug på ca. 1,8 mia. kroner. Nettoproduktionstab ved alkoholrelateret sygdom omkostningerne bliver således ca. 10,3 mia. og død samt en opgørelse af menneskelige om- kroner kostninger (velfærdstab) Ovenstående beløb er lidt mindre, når de opgøres ved friktionsmetoden, men i en situation med lav arbejdsløshed er human-kapital metoden mere retvisende Brecht et al. (1996) At estimere de direkte og indirekte sam- Data stammer fra hospitalsindlæggelser med Samlede udgifter i forbindelse med ‘alkoho- Tyskland fundsmæssige omkostninger ved alkoholfor- alkoholrelaterede diagnoser, rehabiliteringsen- lisme’ i 1990 i Vesttyskland var 6 mia. DM. Ca. brug i (Vest)Tyskland heder og ambulant alkoholbehandling (direkte 1/4 af disse omkostninger var forbundet med omkostninger), samt estimering af produktions- direkte omkostninger til behandling og de retab i forbindelse med tidlig pensionering og sterende til indirekte omkostninger. Af sidsttidlig død (indirekte omkostninger). Beregninger nævnte kan mere end halvdelen tilskrives præforetages ud fra human-kapital metoden matur mortalitet Varney & Guest (2002) At estimere den årlige socioøkonomiske byr- Data stammer fra relevante databaser, littera- Samlet set vurderes alkoholmisbrug atkoste Skotland de forårsaget af alkoholmisbrug i Skotland turstudie samt et Working Party on Social Work det skotske samfund lidt over £ 1 mia. årligt Caseload and Alkohol Misuse (2001/2002). Over halvdelen (57%) anvendes ved hospitalsbehandling. Ca. 40% udgøres af indirekte omkostninger i form af produktionstab ved højere sygelighed og tidlig død The Strategy Unit Kortlægning af de behandlingsmæssige, priva- Undersøgelsen anvender prævalens-baserede Det skønnes, at de direkte omkostninger til (2003) UK te samt sociale omkostninger ved alkohol- omkostningsestimater baseret på tal fra 2000/ behandling af alkoholrelaterede diagnoser misbrug i Storbritannien 2001. Både direkte omkostninger (behandling, koster ml. £ 1,4-1,7 mia. (2001). Af disse blev £ 46 forebyggelse, forskning og politimæssige res- mio. brugt på ‘specialist alcohol services’ tilsourcer) samt indirekte omkostninger (produk- budt af NHS. De samlede samfundsmæssige tionstab ved øget mortalitet og morbiditet) omkostninger ved alkoholmisbrug vurderes til medtages at være £ 18-20 mia. i 2001 Pedersen (2004) Kortlægning af omfanget af norske institu- Der anvendes DRG-baserede omkostningsbe- Der estimeres omkostninger ud fra forskellige Norge tionsindlæggelser med alkoholrelaterede regninger for indlæggelser i hhv. det somatiske scenarier, med resulterende tal for hhv. ‘lavt diagnoser samt omkostninger ved dette (dvs. og psykiatriske sygehusvæsen anslag’ og ‘højt anslag’. I 2003 blev der således ikke en egt. cost-of-illness analyse) anvendt mellem 303 mil. NOK og 766 mil. NOK på behandling af alkoholrelaterede sygdomme, alt efter hvilken beregningsmetode, der anvendes. Et ‘middel anslag’ viser omkostninger for 438 mil. NOK – en stigning på 17% i perioden 1999-2003 Driftsomkostninger/omkostninger for de enkelte behandlingsformer Pedersen et al. (2004) Rapporten undersøger konsekvenserne ved Omkostningsdelen af analysen bygger primært Amternes udgifter til behandling varierer ml. Danmark indførelse af en behandlingsgaranti på alkohol- på data hentet fra Amtsrådsforeningens nøgle- 27-56 kr. per indbygger (eks. Bornholm). Per klibehandlingsområdet i Danmark. I den forbin- talssystem (2003-tal). Analysen skelner imidler- ent varierer udgiften ml. 3.900-12.500 kr. Det delse undersøges bl.a. omkostninger ved det tid ikke mellem omkostninger ved forskellige dækker bl.a. over en forskel i tilbudenes indeksisterende system samt ved udvidelse af behandlingsformer, men i stedet på amtslige hold, antallet af behandlere per klient samt antallet af behandlingstilbud forskelle i nettoudgift per borger og per klient over hvor mange afhængige der nås. Sidstnævnte varierer fra 7,6%-26,4% af de formodede alkoholafhængige i de respektive amter Slattery et al. (2003) Rapporten er en Health Technology Assess- Studiet ser på omkostninger for hhv. psykoso- Et psykosocialt behandlingsforløb indebærer Skotland ment Rapport vedr. forebyggelse af tilbage- ciale terapier og forskellig medicinsk behand- gennemsnitligt 12 besøg på en klinik/kursussted fald ved alkoholbehandling ling. Omkostninger ved psykosociale behand- og koster £ 385 (variation fra £ 310-£ 980 alt eflinger vurderes at variere mere efter personale- ter antal behandlingssessioner samt om det er forbrug og varighed af behandlingen end af behandlingens type. Disse behandles derfor unenkelt- eller gruppeforløb) der ét i rapporten En 12-mdr. medicinsk behandling med acamprosat inkl. 14 læge/psykolog konsultation koster gennemsnitligt £ 607 per patient En 6-mdr. behandling med disulfiram inkl. 20 kontrol/støtte besøg koster £ 407 per patient. En 6-mdr. behandling med naltrexone inkl. 13 læge/støtte besøg koster £ 454 per patient Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 136
Forfatter Formål Metode Konklusioner Omkostninger ved ambulant versus døgnbehandling ARF (2005) Amtsrådsforeningens vidensdatabase kan give en oversigt over amternes ressourceforbrug til døgnbehandling hhv. dagbehandling. Men der er ikke opdaterede data for alle landets amter Adrian et al. (1998) Artiklen ser på sammenhængen mellem ikke- Data fra den canadiske provins Ontario fra En stigning på 10% i ambulante behandlingstil- Canada hospitalsbaseret (community-based) og ho- perioden 1972-1988 analyseres ved multipel re- bud giver et fald på 1,1-1,5% i antallet hospitalsspitalsbaseret alkoholbehandling i Canada gressionsanalyse. Udgiftsdata for behandling baserede alkoholbehandlinger (døgnbehandstammer fra det canadiske sundhedsministe- ling). Der konstateres en stor forskel i prisen per rium og er fra 1988-89 behandling for hospitalsbaserede tilbud ($ 4.243-5.121) og ambulante tilbud (max $ 705), men det er uklart, om der er en nettogevinst ved at øge mængden af ambulante tilbud Weisner et al. (2000) Sammenligning af outcome og cost-effecti- Randomiseret kontrolleret studie med 668 del- Grundet den større behandlingsintensitet USA veness ved alkoholbehandling (og stofmis- tagere i interventionsgruppen og 405 deltagere koster et dagbehandlingsforløb ca. det dobbelbrugsbehandling) i hhv. daghospitaler og am- i kontrolgruppen. Follow-up efter 8 mdr. te af et ambulant forløb. At forskellen ikke er bulante klinikker i en Health Maintenance Or- større skyldes, at noget af dagbehandlingen ganisation (HMO) foregår i grupper. Dog er visse patienter med tungere psykisk belastning en større chance for behandling ved dagbehandling, hvilket gør denne behandlingsform mere omkostningseffektiv for særlige grupper Pettinati et al. (1999) Formålet er at sammenligne outcome af hhv. Behandlingsomkostninger blev renset for den Omkostningsratio beregnes til at være 6,5:1 for USA døgn- og ambulant behandling. Desuden sam- ‘ekstra udgifter’ (eks. områder med dyre priva- døgnbehandling. Dvs. at det er 6,5 gange dyrere menholdes omkostninger og cost-effective- te klinikker o.l.). Omkostningsratioer mellem at behandle en patient i døgnregi i forhold til ness for de to behandlingsformer hhv. døgn- og ambulant behandling er udregnet ambulant behandling. Grundet et bedre bepå baggrund af disse omkostningsdata. Des- handlingsresultat er cost-effectiveness ratioet uden er også cost-effectiveness ratioer udreg- imidlertid mindre: 4,5:1 (døgnbehandling versus net med brug af data fra outcome ambulant) målt 3 mdr. efter endt behandling og 5,6:1 efter 12 mdr Omkostningseffektivitet Slattery et al. (2003) Rapporten er en Health Technology Assess- Denne del af studiet ser på omkostningseffek- Effektiviteten af standardbehandlingen sam- Skotland ment Rapport vedr. forebyggelse af tilbage- tivitet i forbindelse med alkoholbehandling i menholdes med effektiviteten af de undersøgfald ved alkoholbehandling (se ovenfor) Skotland. De to interventionsgrupper (psyko- te interventioner. Herudfra beregnes den marsocial og medicinsk) sammenholdes med en ginale omkostning ved hver yderligere succesgruppe der standardbehandles. Det skønnes at fuld behandling en standardbehandling giver ca. 15% succesrate. De psykosociale terapier udviser en besparelse Dvs. at 15 ud af 100 behandlede patienter har på ml. £ 936-£ 2.252 per ekstra succesfuld be- et normalt eller slet intet alkoholforbrug ved 12 mdr. follow-up handling (afhængig af interventionens ka- rakter) Blandt de medicinske alternativer er acamprosat den mest omkostningseffektive med en besparelse på ca. £ 820 per 1 per ekstra succesfuld behandling. De øvrige medicinske alternativer giver en merudgift i forhold til standardbehandlingen Der regnes også på omkostninger ved omlægning af psykosociale terapier til døgnbehandling. Her er ‘coping/social skills’ mest omkostningseffektiv med en marginalomkostning på £ 7.700 (10 dage) hhv. £ 55.000 (6 uger) Fleming et al. (2000) Undersøgelse af cost-benefit ved alkoholråd- Omkostninger for patienter og behandlingssy- Omkostninger for praktiserende læge/klinik og USA givning foretaget af praktiserende læger stem sammenlignes med økonomiske gevinster patient estimeres til $ 205 per behandling. Beopnået gennem færre alkoholrelaterede ind- sparelser i sundhedsvæsenet estimeres til $ 523 læggelser, trafikulykker mv. Data stammer fra en per patient, og medregnes samfundsmæssige randomiseret klinisk undersøgelse på området besparelser (mindre kriminalitet og trafikulykker) fås en besparelse på $ 1.151 per patient. Den samfundsøkonomiske nettogevinst er altså $ 947. Cost-benefit ratio bliver dermed 5,6:1. Nettogevinsten vil dog afhænge af de estimerede omkostninger ved indlæggelse og trafikulykker O’Farrell et al. (1996) Undersøgelse af cost-benefit og cost-effecti- Randomiseret forsøg med 36 mandlige alko- I forhold til at opnå reduceret alkoholforbrug/ USA veness af individuel rådgivning alene og i holmisbrugere der fordeles i 3 grupper: Indivi- afholdenhed er individuel rådgivning alene den kombination med tilbud til særlige målgrup- duel rådgivning alene, og i kombination med mest omkostningseffektive intervention per (2 forskellige former for ægteskabsterapi) hhv. behandling med ‘Behavioural Marital The- blandt de tre undersøgte. I forbindelse med rapy’ (BMT) og traditionel parterapi cost-benefit har individuel terapi alene og kombineret med BMT samme gevinster, men sidstnævnte har større behandlingsomkostninger. Alligevel anbefales brug af BMT, da interventionen kan ses at give ‘bløde’ gevinster såsom at være mere skånsom overfor pårørende under forløbet Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 137
Page 1 and 2:
ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk te
Page 3 and 4:
Alkoholbehandling - en medicinsk te
Page 5 and 6:
Forord I sammenligning med indbygge
Page 7 and 8:
Appendiks 1 Alkohol og neurofysiolo
Page 9 and 10:
psykosocial behandling. Acamprosat
Page 11 and 12:
Summary Background Danish people ha
Page 13 and 14:
production and the remaining expens
Page 15 and 16:
1 Indledning Formålet med denne me
Page 17 and 18:
2 Metode Denne rapport er en MTV, s
Page 19 and 20:
2.1.3 Organisation Følgende databa
Page 21 and 22:
TABEL 1 Evidensniveauer og styrkegr
Page 23 and 24:
lige at håndtere i randomiserede,
Page 25 and 26:
I det følgende vil evidensen for d
Page 27 and 28:
Benzodiazepiner Benzodiazepiner er
Page 29 and 30:
effekt som andre stoffer, der blev
Page 31 and 32:
47 studier (bilag 10) med i alt 3.6
Page 33 and 34:
Det illegale stof Gamma-hydroxybuty
Page 35 and 36:
indsættende effekt rekommanderes d
Page 37 and 38:
FIGUR 2 Multidimensionel kortlægni
Page 39 and 40:
Standardbehandling Standardbehandli
Page 41 and 42:
ehandlingstilbud er størst ved let
Page 43 and 44:
Tilbagefaldsforebyggelse ud fra kog
Page 45 and 46:
involvering i behandling inden for
Page 47 and 48:
Evidensbaserede konklusioner Eviden
Page 49 and 50:
Der var i mindre grad dokumentation
Page 51 and 52:
3.7 Farmakologisk alkoholbehandling
Page 53 and 54:
For så vidt angår disulfiram give
Page 55 and 56:
har acamprosat formentlig en GABA-a
Page 57 and 58:
afholdenhed, forlængede acamprosat
Page 59 and 60:
Opioid antagonister. Naltrexon (Rev
Page 61 and 62:
publicering var mange af naltrexons
Page 63 and 64:
terne er dårligst hvis der anvende
Page 65 and 66:
Nunes et al. foretog i 2004 en meta
Page 67 and 68:
Et andet antikonvulsivt stof, gabap
Page 69 and 70:
og behandling til efter 3-4 ugers a
Page 71 and 72:
4 Patientperspektiver Forskningsbas
Page 73 and 74:
Pointen er imidlertid, at disse så
Page 75 and 76:
mandlige alkoholmisbrugere med soci
Page 77 and 78:
5 Organisation Alkoholbehandling ka
Page 79 and 80:
individuel behandling, og det er ik
Page 81 and 82:
FIGUR 3 Core-shell-modellen Grundta
Page 83 and 84:
5.5 Organisering af den farmakologi
Page 85 and 86: afhængighed af alkohol er der ikke
Page 87 and 88: Det er imidlertid ikke alle former
Page 89 and 90: dige. Denne betragtning anlægges o
Page 91 and 92: En yderligere faktor, der kan influ
Page 93 and 94: Den inkrementelle cost-effectivenes
Page 95 and 96: Omkostningseffektivitet ved ambulan
Page 97 and 98: Omkostninger og omkostningseffektiv
Page 99 and 100: 7 Samlet konklusion og perspektiver
Page 101 and 102: Effekten af behandlingsindsatser ka
Page 103 and 104: Alkoholbehandling og den ny kommuna
Page 105 and 106: 8 Referencer 1 Sundhedsstyrelsen. S
Page 107 and 108: 38 O’Brien CP. A range of researc
Page 109 and 110: 72 Myrick H, Brady KT, Malcolm R. D
Page 111 and 112: 106 Jacobsen GR. A comprehensive ap
Page 113 and 114: 141 Johansson B. A review of the ph
Page 115 and 116: 176 Namkoong K, Lee BO, Lee PG, Cho
Page 117 and 118: 210 Kiefer F, Wiedemann K. Combined
Page 119 and 120: 244 Bisaga A, Evans SM. Acute effec
Page 121 and 122: 279 Järvinen M. Det dårlige selsk
Page 123 and 124: 313 Nalpas B, Combescure C, Pierre
Page 125 and 126: 348 Lingford-Hughes AR, Davies SJ,
Page 127 and 128: Appendiks 1 Alkohol og neurofysiolo
Page 129 and 130: Appendiks 2 ASI-score Addiction Sev
Page 131 and 132: A. Ophør eller nedsættelse af et
Page 133 and 134: Bilag 3 Kvalitetskriterier for syst
Page 135: Bilag 4 Detaljeret søgebeskrivelse
Page 139 and 140: Forfatter Formål Metode Konklusion
Page 141 and 142: Bilag 7 Skema til vurdering af alko
Page 143 and 144: Bilag 8 Skema til registrering og m
Page 145 and 146: Stofgruppe/NFN-navn Handelsnavn i D
Page 147 and 148: Nr. Kilde Metode Patientantal/ Drop
Page 149 and 150: Bilag 12 Metaanalyser af specifikke
Page 151 and 152: Bilag 14 De vigtigste transmitter/r
Page 153 and 154: Stofgruppe/NFN-navn Anxiolytica Han
Page 155 and 156: Bilag 17 Resultater af metaanalyser
Page 161 and 162: Bilag 21 Eksempler på gennemsnitsp
Page 163 and 164: Bilag 23 Oversigt over døgndosispr
show all

ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?