ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

3 Effekter af behandlingsindsatser (teknologi)
3.1 Måling af effekter
Effektmål- og størrelse
Det er komplekst og vanskeligt at vurdere effekten af alkoholbehandling, og der er ingen hverken
national eller international konsensus om definitioner af effektmål. Miller og kolleger fremhæver
følgende aspekter, der vanskeliggør entydige svar på, hvad effekt af alkoholbehandling er (21):
H der er ikke konsensus om, hvad der definerer god effekt, eller hvor lang tid, man skal have
været ‘symptomfri’, for at man kan definere behandling som succesfuld.
H alkoholmisbrugere er en heterogen gruppe, og der er stor variation i, hvad man definerer som
alkoholproblemer.
H skønt effekten af behandling synes at stabilisere sig efter 6-12 måneder, er der store udsving på
individniveau.
H det er uafklaret, hvordan man definerer ‘tilbagefald’, og hvor meget alkohol, personen kan
drikke efter endt behandling, for at man kan tale om en behandlingsmæssig fiasko.
H behandling er ligeledes en størrelse, der ikke er præcist defineret.
H inden for samme behandlingsprogram eller ideologi er der store udsving i behandler-effektivitet.
Når det gælder psykosocial behandling, bliver denne mangel på entydige svar især tydelig og gør
det vanskeligt at vurdere, hvad der undersøges og hvad effekten er. I modsætning til farmakologisk
behandling gør fx behandlerfaktorer og andre faktorer, der ikke knytter sig direkte til behandlingsmetoden,
det vanskeligt at vurdere effekten af selve behandlingsmetoderne.
Samtidig er compliance en parameter, der på flere måder er interessant, når det gælder vurdering af
behandlingsmetodernes effekt. Alkoholbehandling er – som megen anden behandling – karakteriseret
ved, at relativt mange patienter ophører for tidligt med behandling (22). Mange undersøgelser
er derfor karakteriseret ved høje drop-out rater. Da fuldførelse af behandling er associeret med god
effekt af behandling (23), er gennemførelse formentlig af stor betydning, når man vurderer evidens
af forskellige behandlingsmetoder. Compliance er imidlertid ikke fokus for de gennemførte metaanalyser
på området.
Hertil kommer, at indholdet i behandling ofte er vanskeligt at beskrive præcist. Det gælder især for
de psykosociale behandlingsmetoder, hvor metoderne er vanskelige at beskrive på en sådan måde,
at metoden direkte kan overføres til en anden behandlingsinstitution. Det er langt vanskeligere at
beskrive disse metoder, endsige dokumentere, hvad der reelt er sket i det individuelle samvær mellem
patient og behandler, end det er at dokumentere administration af en farmakologisk behandling.
Eksempler på effektmål, der ofte har været anvendt i randomiserede, kontrollerede forskningsundersøgelser
(RCT) er:
H mængden af indtaget alkohol, hvor ofte klienten drikker alkohol
H antallet af dage med totalt afholdenhed
H længden af perioder med totalt afholdenhed.
Kvantificerbare effektmål som varighed af total afholdenhed eller antallet af totalt afholdende dage
er imidlertid ofte ikke særlig relevante for den enkelte patient og er det måske heller ikke i videnskabelige
undersøgelser. Målet i den daglige kliniske praksis er opfyldelsen af det individuelle mål,
der er aftalt med den enkelte patient, uanset om dette så er afholdenhed i den næste måned,
reduktion af antallet af recidiver fra 10 til 2 om året, reduktion af alkoholforbruget til under
genstandsgrænserne eller forbedring af det sociale funktionsniveau, således at den pågældende for
eksempel opnår social kontakt med sine børn eller kommer i arbejde. Disse målsætninger er vanske-
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 22