ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

struktur og tilbudstype i alkoholbehandlingen. Disse strukturelle og organisatoriske forskelle fremgår
ikke altid klart af undersøgelserne og bevirker sandsynligvis, at tal for omkostninger og omkostningseffektivitet
ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Endvidere er der mange undersøgelser,
der bygger på ældre data, dvs. 10-15 år gamle tal. Dette er problematisk, da behandlingsmetoder
og tilbud er i stadig udvikling, og dermed afspejler dagens misbrugsbehandling ikke nødvendigvis
den behandling, der blev tilbudt i starten af 1990’erne. Den nærværende gennemgang kan
med disse forbehold konkludere følgende:
H Alkoholmisbrug og -afhængighed beslaglægger mange ressourcer i samfundet. Både til direkte
omkostninger – fx sygehusbehandling af alkoholrelaterede lidelser, men også til indirekte omkostninger
i form af produktionstab mv. I 1996-priser er beløbet opgjort til ca. 10 mia. kr. Til
sammenligning anvendte amterne ca. 123 mil. kr. til alkoholbehandling i 2003. 9
H Der er ikke fundet nogen nyere danske eller udenlandske undersøgelser, der i detaljer opgør
driftsomkostninger ved de enkelte behandlingsformer. Da behandlingsomkostninger primært
trækkes af personaleforbrug, kan man imidlertid se på sammenhængen mellem intensitet (klienter
pr. behandler) og omkostning pr. behandling amterne imellem. Det viser som forventet tegn
på en lineær sammenhæng mellem omkostninger og intensitet (personaleforbrug). De samlede
omkostninger vil naturligvis afhænge af, hvor stor en andel af de formodede misbrugere man
når ud til, og her er der stor forskel amterne imellem.
H Omkostningseffektiviteten af danske behandlingsformer kan der vanskeligt konkluderes noget
entydigt om. Fra udenlandske erfaringer er der tegn på, at alkoholbehandling (både ambulant og
døgnbehandling) er omkostningseffektivt i forhold til sygehusindlæggelse ved ikke-behandling.
Desuden vurderes ambulant behandling i flere studier at være mere omkostningseffektivt end
døgnbehandling, primært grundet markant lavere omkostninger og marginal bedre effekt. Der
kan imidlertid være stor variation mht. patientgrupper, hvor det fx kan være mere omkostningseffektivt
at sætte psykisk belastede patienter i døgnbehandling.
Især i de udenlandske undersøgelser kan det være vanskeligt at skelne mellem det, man i Danmark
ser som ambulant behandling hhv. dagbehandling af alkoholmisbrugere. Da sidstnævnte er mere
intenst, og dermed også mere omkostningstungt pr. behandlingsforløb, skal man være varsom med
at sammenligne alt som værende ambulant behandling.
Behandlingsformerne i Danmark er efterhånden mange, og det er ikke altid klart, hvordan en
behandling vælges frem for en anden. En bedre viden om forholdet mellem effektivitet og omkostninger
vil være med til at skabe et bedre evidensbaseret beslutningsgrundlag for dette.
Når dette er sagt, er der dog ingen tvivl om, at behandling af alkoholmisbrugere og alkoholafhængige
er en god forretning for samfundet. Udover at forbedre patientens situation kan behandling,
der er omkostningseffektiv spare samfundet for mange ressourcer til sygehusbehandling, pension
mv.
9 Vestsjællands Amt er ikke medtaget.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 98