ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

47 studier (bilag 10) med i alt 3.610 inkluderede patienter. Hovedproblemet i dettes systematiske
review er, som det er også er nævnt ovenfor for andre områder, at der i forskellige studier er anvendt
forskellige effektmål. Derfor er der for hvert effektmål kun et begrænset antal studier og inkluderede
patienter til rådighed for den statistiske analyse. Herudover synes klassifikationen af farmakologiske
behandlinger problematisk, idet der blandt antikonvulsiva er inkluderet for eksempel clometiazol,
tiaprid, og paraldehyd.
Effekten af forskellige antikonvulsiva på sværhedsgraden af abstinenssymptomer ved seneste followup
blev sammenlignet med placebo i 4 studier med 218 inkluderede patienter. I metaanalysen var
der en tendens til, at antikonvulsiva var bedre end placebo med en RR på 1,32 (0,92-1,91), men
forskellen på effekten var ikke statistisk signifikant, ligesom der var betydelig heterogenitet mellem
studierne. Noget tilsvarende gjorde sig gældende ved analyse af forekomsten af abstinenskramper. I
denne analyse indgik 8 studier med 833 inkluderede patienter, og metaanalysen viste en RR på
0,57 (0,27-1,19), altså en insignifikant tendens til en krampeforebyggende effekt af antikonvulsiva
i forhold til placebo. Igen var der heterogenitet mellem studierne. Også bivirkningsfrekvensen var
større blandt de, der fik antikonvulsiva, men forskellen var ikke signifikant.
Sammenlignet med anden farmakologisk abstinensbehandling var der ikke signifikante forskelle
mellem effekten af antikonvulsiva og alternative behandlinger, uanset hvilket effektmål man undersøgte
(CIWA-score, kramper, delir, bivirkninger). Endnu mere vanskeligt blev det, når man
kiggede på studier, der sammenlignede to forskellige antikonvulsiva. Typisk var der kun et eller to
studier til rådighed, og uanset effektmål blev der ikke påvist signifikante forskelle. Tilsvarende
gjorde sig gældende for effekten af antikonvulsiva anvendt som supplement til anden farmakologisk
abstinensbehandling.
Forfatterne konkluderer, at der ikke kan drages konklusioner om effekten af antikonvulsiva til
behandling af abstinenssymptomer. Carbamazepin er blevet anvendt i en vis udstrækning til behandling
af alkoholabstinenser, og RCT har vist, at carbamazepin er bedre end placebo og tilsyneladende
ligeværdigt med barbiturater og benzodiazepiner (56). Dokumentationen for, at carbamazepin kan
forhindre udvikling af abstinenskramper og delirium er mindre (53).
Berglund et al.’s gennemgang af individuelle RCT bekræfter, at carbamazepin er bedre end placebo
til at reducere abstinenssymptomer, men ikke bedre end benzodiazepiner, barbiturater, chlometiazol
og en række andre stoffer, ligesom der ikke er tilstrækkelig viden om effekten med abstinenskramper
og delirium tremens som effektmål.
Fire studier viser ingen effekt af phenytoin sammenlignet med placebo for så vidt angår udvikling
af abstinenskramper, mens phenytoin givet som adjuvans til chlordiazepoxid reducerede krampeforekomsten
signifikant i et enkelt studie (9).
Valproat er et andet antikonvulsivt stof som i et par nylige, mindre placebokontrollerede RCT synes
at være effektivt til behandling af alkoholabstinenser med reduktion af symptomscore som effektmål
(72, 73). Der foreligger derimod ikke dokumentation for krampeforebyggende effekt eller forebyggende
effekt på delirium tremens, ligesom valproat har en del bivirkninger, især gastrointestinale.
Topiramat er et antikonvulsivt stof. Topiramat er en GABA A agonist og har herudover en hæmmende
effekt på det excitatoriske system i hjernen, som er anderledes end NMDA-systemet. Den neurofysiologiske
funktion er kompleks (74, 75). Hypotetisk er topiramat et interessant stof, ikke alene
til behandling af abstinenssymptomer, men også til behandling af selve alkoholafhængigheden. For
så vidt angår anvendelsen til behandling af abstinenssymptomer foreligger der endnu kun dyreeksperimentelle
studier og åbne human studier, som er lovende (74).
Gabapentin har en række potentielle fordele frem for mange andre medikamenter, der anvendes i
behandling af abstinenser. Gabapentin har få bivirkninger, inducerer ikke den hepatiske metabolis-
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 31