ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

af studierne konkluderes det, at der på trods af det beskedne materiale med kun 271 inkluderede
patienter er god evidens for effekt af acamprosat på afholdenheds raten, hvis behandlingen kombineres
med psykosocial intervention, men også på andre effektmål.
Kranzler og Van Kirks metaanalyse fra 2001 (bilag 18) (170) viste, at naltrexon var 12-19% bedre
end placebo, vurderet på en række forskellige effektmål. Som nævnt ovenfor blev der ikke fundet
nogen signifikant forskel på effekten af acamprosat og naltrexon, hvilket bekræftes af en direkte
sammenligning mellem naltrexon og acamprosat, hvor der heller ikke var nogen signifikant forskel
på de to behandlinger i forhold til hinanden, mens begge var signifikant bedre end placebobehandling
(189). I en anden sammenligning af 12 måneders behandling med henholdsvis acamprosat og
naltrexon i et åbent studie var der signifikant færre recidiveret i naltrexon gruppen, ligesom sværhedsgraden
af craving var mindre i naltrexon gruppen (190). I metaanalysen (170) var der stor
homogenitet mellem studierne for så vidt angik de signifikante effekter på andelen af afholdende
og andelen af recidiv og manglende effekt på antal genstande per drikkedag og andelen, der blev
fastholdt i behandling. Der var signifikant test for heterogenitet for analysen med andelen af dage
med alkoholindtagelse som effektmål. Der blev derfor foretaget en analyse af potentielle modificerende
faktorer på dette effektmål. Hverken alder, køn, varighed af behandling, publikationsår eller
studiernes størrelse influerede på resultaterne.
De fleste naltrexon studier, der indgik i denne metaanalyse var amerikanske og udført på et enkelt
center.
I Streeton og Wheelans studie fra 2001 (191) blev der foretaget metaanalyse på 7 placebokontrollerede
studier af naltrexons effekt på ambulante patienter med alkoholafhængighed, hvoraf 6 studier
også indgik i Kranzlers metaanalyse (170). Der indgik i alt 804 patienter i metaanalysen, og i alle
7 studier var behandlingsvarigheden 12 uger og i det hele taget foretaget med samme metodologi,
inkluderende en eller anden form for psykosocial behandling. Metaanalysen viste, at de naltrexonbehandlede
havde 14% mindre recidivrate, 10% større afholdenhedsrate, 3% mindre antal drikkedage
og drak 1 genstand mindre per drikkedag sammenlignet med de, der fik placebo (bilag 18). Uanset
effektmål var test for heterogenitet insignifikant. Der var ikke signifikant forskel på de to grupper
for så vidt angår bivirkningsfrekvens. De eneste to studier, hvor man ikke kunne påvise signifikant
effekt af naltrexon var europæiske og var herudover de største af de 7 inkluderede studier med i alt
346 patienter, mens resten var amerikanske.
Ludbrook et al. (57) gennemgik i 2002 den sekundære litteratur om alkoholbehandlingsområdet
og har efterfølgende opdateret oversigten i 2004 (58), men som for disulfirams og acamprosats
vedkommende gengives ikke kvantitative analyser af effekten af naltrexon.
Slattery (113) foretog i 2003 en metaanalyse på 17 studier med i alt 2.113 inkluderede patienter
med fokus på et sammensat effektmål afhængigt af, hvad der var tilgængeligt i de forskellige studier
– enten opnåelse af total afholdenhed eller kontrolleret alkoholforbrug ved studiets afslutning.
Der var signifikant effekt af naltrexon sammenlignet med placebo med en OR på 1,46 (NNTΩ
11). Som for acamprosats vedkommende var heterogenitetstesten signifikant, men kunne ikke forklares
af de variabler, man forsøgte at undersøge (årstal for publikation, studiets størrelse, effektmålet,
og studiets varighed). Slattery et al. (113) peger også på, at der er betydelig forskelle på andelen,
der opnår positivt resultat af behandlingen af henholdsvis acamprosat (26% i acamprosatgruppen
mod 18% i placebogruppen) og naltrexon (51% i naltrexon gruppen mod 41% i placebogruppen).
Dette tyder på, at der er betydelige forskelle på de studier, der har undersøgt effekten af henholdsvis
acamprosat og naltrexon. Det kan være forskelle på effektmål, varighed af behandling og follow-up
samt patientkarakteristika.
I Berglunds store gennemgang af metoder til behandling af alkoholafhængighed refereres 21 publicerede
studier om effekten af naltrexon med i alt 2.253 inkluderede patienter (8). 13 af disse studier
havde inkluderet mere end 50 patienter, mens de resterende var små. På tidspunktet for oversigtens
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 60