ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

4 Patientperspektiver
Forskningsbaseret litteratur om patienters perspektiver på alkoholbehandling er sparsom på trods
af, at der i dag findes adskillige undersøgelser af forskellige behandlingsformers effekt. Mange af
de studier der findes om patientperspektiver er desuden udenlandske – og da alkoholindtagelse,
drikkemønstre og grænserne for, hvad der opleves som et problematisk forbrug er kulturelt bestemt,
er det tænkeligt, at danske patienters perspektiver på alkoholbehandling vil være nogle andre end
fx amerikanske patienters. En del af den litteratur der findes kan placeres inden for et andet videnskabeligt
paradigme end det, der hersker inden for teknologikapitlet, dvs. kvalitative studier, hvor
et randomiseret, kontrolleret design ikke giver mening.
I det følgende vil der blive redegjort for den eksisterende forskningsbaserede viden om gruppen af
alkoholafhængige (målgruppe for behandlingen), patienters opfattelse af alkoholmisbrug; herunder
barrierer for at søge behandling, matchning af behandlingstilbud til den enkelte patient og betydningen
af patienttilfredshed.
4.1 Alkoholafhængige – en heterogen gruppe
En af myterne om forskning i alkoholbehandling er, at man ikke kan regne med de data der
indsamles om patienternes alkoholforbrug. Dette er ikke rigtigt. Der er god dokumentation for, at
denne type data er valide, især hvis de indhentes på basis af interview i stedet for selvrapporterede
data (265), og hvis intervieweren er en neutral person, der ikke kan udsætte patienten for sanktioner.
Mange tænker på alkoholafhængige som »manden på bænken«, dvs. de særligt udsatte, hjemløse og
uden arbejde. Det er også en lille gruppe af disse, som er de mest synlige i gadebilledet. Det er også
mennesker, som ofte er kendte af socialforvaltningerne, men selvom denne gruppe er den mest
synlige, udgør de langt fra den største målgruppe for behandling. Tal fra H:S Alkoholenheder (266)
og Alkoholbehandlingscenteret Fyns Amt (267, 268) viser, at de, overvejende alkoholafhængige, der
søger behandling er hovedsageligt mænd (ca. tre ud af fire), i gennemsnit 42-43 år (med en spredning
fra 20 til 80 år), hver anden er tilknyttet arbejdsmarkedet og hver anden har familien/netværket
intakt. I gennemsnit har alkoholmisbruget stået på i 10-12 år, og alkoholforbruget er gennemsnitligt
20 genstande dagligt. I storbyerne er der en tendens til, at gruppen er mere socialt belastet end i
de mindre byer.
Alkoholafhængige udgør et bredt udsnit af befolkningen, og de døjer med mange problemer: Mindst
en tredjedel har fysiske lidelser, der ikke skyldes alkohol, og mindst 16% har fysiske lidelser, der
skyldes alkohol. Mindst 10% har en depression, flere har en angstlidelse og mindst 10% en personlighedsforstyrrelse
(266-268).
H Ud fra meget upræcise estimater af det samlede antal afhængige antages det, at alkoholbehandlingssystemet
i Danmark har kontakt med cirka 15% af de alkoholafhængige borgere.
4.2 Patienters opfattelse af alkoholmisbrug
Vi ved som nævnt ikke meget om, hvilke forventninger patienter har til behandling eller hvilke
spekulationer og overvejelser, der kan afholde folk fra at søge behandling, selvom de har et umiddelbart
behov for behandling. Der er formentlig mange faktorer, der afholder alkoholafhængige fra at
søge behandling (269). De fleste beskrevne faktorer handler om den personlige attitude over for og
holdning til behandling, herunder alkoholmisbrugerens oplevelse af, om behandling overhovedet er
nødvendig, oplevelsen af at føle sig stigmatiseret ved at modtage behandling eller om man tror på,
at den nytter noget. Barriererne over for farmakologisk behandling for alkoholmisbrug er manglende
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 71