ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

Det er imidlertid ikke alle former for alkoholforbrug, der er associeret med skadelige virkninger. Et
moderat (eller almindeligt forbrug) kan sandsynligvis være medvirkende til at reducere risikoen for
iskæmiske hjertesygdomme i forhold til fuld afholdenhed. Det er dog uklart, om det gælder alle
former for alkohol og om der evt. er forskel på den måde alkohol indtages (fx om det er et jævnt
forbrug over ugen eller overforbrug i weekenden). I det omfang det er tilfældet, kan et almindeligt
alkoholforbrug dermed være med til at skabe besparelser til sygehusbehandling af hjertesygdomme,
formindske det medfølgende produktionstab mv. (325).
Denne potentielt gavnlige virkning giver kun mening at medtage i forbindelse med en analyse af
de samfundsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug. For den del af analysen, der vedrører omkostninger
og omkostningseffektivitet af behandling skelnes der ikke mellem, om alkoholbehandlingen
sigter på at opnå et normalt forbrug eller fuldstændig afholdenhed. I stedet ses på, hvad de enkelte
behandlingsformer koster samt forholdet mellem omkostninger og behandlingsgevinster i alkoholbehandlingen.
Sammenfatning
I det ovenstående er det vist, at storforbrug af alkohol årligt koster samfundet mange penge som
følge af et øget forbrug af sundhedsydelser, tabt arbejdsfortjeneste mv. Tabel 2 opsummerer de årlige
samfundsomkostninger relateret til overforbrug af alkohol. Størsteparten af sundhedsudgifterne anvendes
til at behandle de sundhedsmæssige skader, et stort alkoholforbrug medfører, mens kun en
lille andel bliver anvendt til direkte behandling af alkoholmisbrugere. En del af de nævnte omkostninger
må antages at være relateret til ikke-behandling, set i lyset af, at det kun er en lille andel af
populationen med et behov, der modtager behandling (i 2000 skønnes det at være 10-25% af
populationen). Den eksakte størrelsesordning er dog ukendt.
Den samfundsøkonomiske gevinst, der kan være ved at tilbyde behandling til en større andel af
alkoholmisbrugere og afhængige skal dog sammenholdes med de øgede udgifter til behandling.
TABEL 2
Årlige samfundsomkostninger relateret til overforbrug af alkohol
Danmark England Norge
(1996 priser) (2000/2001 priser) (2003 priser)
Storforbrug af alkohol koster årligt samfundet Ca. 10 mia. kr. Ca. 218-242 mia. kr.
De årlige sundhedsrelaterede udgifter til storforbrug er Ca. 3,1 mia. kr. Ca. 19,4 mia. kr. Ca. 0,5 mia. norske kr.
Heraf opgøres de behandlingsrelateret omkostninger til at udgøre Ca. 87 mil. kr. Ca. 557 mil. kr.
Udgifter til antabus og antabusliggende medicin 14 mil. kr.
6.2 Driftsomkostninger ved alkoholbehandling
Litteratursøgningen har frembragt meget lidt materiale, der kan belyse omkostningerne ved forskellige
behandlingsformer. Der findes i Amtsrådsforeningens statistikbank aggregerede tal for hhv.
dagbehandlingstilbud og døgnbehandlingstilbud. Desuden har der været rettet henvendelse med
særligt henblik på at opnå information om behandlingstakster, idet disse til en vis grad ville kunne
afspejle driftsomkostningerne for de enkelte behandlingsformer og tilbud. Amtsrådsforeningen oplyser
imidlertid, at der ikke findes centralt aftalte takster, idet udgifterne til behandling aftales mellem
det pågældende amt og den enkelte behandlingsinstitution (329).
Til afklaring af driftsomkostninger for de enkelte behandlingsformer er samtlige amter derfor, som
en del af denne MTV, blevet kontaktet med henblik på en detaljeret opgørelse over driftsomkostningerne
for enkelte behandlingstilbud. På baggrund af henvendelserne kan det konkluderes, at driftsomkostninger
for de enkelte behandlingstilbud generelt er ukendte i amterne. Kun Århus Amt har
på nuværende tidspunkt beregnet konkrete takster for deres ydelser. Taksterne er beregnet på basis
af en ydelsesregistrering, hvor der opereres med standardydelser. En behandlerstilling er i Århus Amt
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 87