ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

kendskab til behandlingsmulighederne, bekymring for mulig afhængighed af stofferne, tiltro til AAfilosofien
samt den økonomiske udgift i forbindelse med købet af medicinen (270). En forudsætning
for at modtage farmakologisk behandling er også, at patienten tror på, at den er virkningsfuld
(271).
I en helt ny dansk undersøgelse har Maya Milter nyligt undersøgt barrierer mod at søge alkoholbehandling
(272). Det viste sig i undersøgelsen, at beslutningen om at søge behandling påvirkes af
usikkerhed om, hvad behandlingen indebærer og tidligere tilegnede forestillinger om behandling.
Patienterne frygter en gentagelse af tidligere dårlige erfaringer. Herudover afdækkede undersøgelsen
et manglende kendskab til behandlingsmulighederne. Til gengæld tyder meget på, at engagement
og krav fra egen læge eller sagsbehandler kan medføre, at patienten søger behandling. Dette beskræftes
af flere udenlandske undersøgelser (269, 273, 274). Milters undersøgelse foregik på et hospitalsbaseret
ambulatorium, og dette havde betydning for flere patienter.
Jo flere sociale, fysiske og psykiske konsekvenser af alkoholhængigheden, jo mere øges sandsynligheden
for, at patienten søger behandling. I litteraturen er det beskrevet, at især problemer i arbejdslivet
som følge af alkoholafhængighed i høj grad motiverer til at søge behandling (275). For mange
alkoholmisbrugere opleves det at kunne oprette en funktion på arbejdsmarkedet som skelsættende
i forhold til, hvorvidt alkoholmisbruget vurderes som behandlingskrævende eller ej.
De begrundelser, patienterne giver for at søge behandling er flere. Undersøgelser blandt patienter i
alkoholbehandlingsinstitutioner tyder på, at patienterne søger behandling, fordi de ønsker et liv
uden alkohol, søger større kontrol over deres liv samt ønsker at øge selvværdsfølelsen. Det sidste er
formentlig mest udpræget for kvinder, ligesom enkelte undersøgelser tyder på, at kvinder i højere
grad end mænd ønsker at diskutere selve behandlingstilrettelæggelsen (276).
Et helt nyt engelsk studie (277) introducerer på baggrund af kvalitative interviews af 211 patienter
i behandling en model, der beskriver de katalyserede faktorer (der påvirker patienten til at søge
behandling), faktorer fra behandlingssystemet, samt faktorer, der yderligere påvirker den forandring,
patienten selv oplever (forandringssystemet).
Modellen beskriver, hvorledes beslutningen om at indgå i behandlingen sker på baggrund af et
samspil af ‘trigger-events’, dvs. konkrete hændelser, af skærpelsen af oplevelsen af, at der er et
problem (genkendelse), af et pres fra omgivelserne (netværket og de eventuelle professionelle omkring
patienten) samt af en erkendelse af, at patienten ikke selv kan løse alkoholproblemet, men
har behov for behandling. Selve behandlingen består ud over behandlingstilbuddet af kortlægningen
og supplerende indsatser, samt oplevelsen af, at patienten selv er aktiv, selv træffer beslutningerne
og i det hele taget selv er aktivt engageret og gør arbejdet. Dette leder dels til, at patienten kommer
til at ‘tænke anderledes’, og samspillet mellem dette og støtte fra familie og venner lader til, at
patienten oplever, at han også handler anderledes i relation til alkohol. Oplever patienten, at der er
fordele ved dette, er forandringsprocessen ifølge modellen succesfuldt gennemløbet. Modellen tilbyder
således en ramme for fortsatte studier af faktorer, der påvirker både indgang til behandlingssystemet,
selve behandlingen og patientens oplevelse af udbytte (277).
Enkelte danske kvalitative undersøgelser antyder, at patientens egen oplevelse af, hvad et alkoholmisbrug
er for en størrelse og egen oplevelse af, hvad der udløser misbruget, har indvirkning på de
forventninger, patienten har til behandlingen. Søgaard Nielsen (278) har således beskrevet fire forskellige
typer af forklaringsrammer, som patienter beskriver deres misbrug indenfor. Disse forklaringsrammer
er: opfattelsen af misbruget som et symptom på anden dårligdom (fx arbejdsproblemer,
familiemæssige problemer, psykiske problemer eller lignende), opfattelsen af misbrug som kulturelt
betinget og dermed uden relation til andre problemstillinger i patientens liv, opfattelsen af misbruget
som en egentlig sygdom, patienten er ‘ramt af’ eller som noget uforklarligt, patienten ikke kan
forstå. Ud over disse forklaringsrammer kan der sagtens være flere, som undersøgelsen blot ikke har
opfanget.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 72